Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

INSEKTERNE 305 Klanerne (Dermestidaé) er smaa, langstrakte eller ovale Dyr, der lever af dyriske Stoffer og findes paa Aadsler ■ nogle Arter angriber naturhistoriske Samlinger eller hjemsøger vore Boliger, hvor de dels holder sig til Fødevarer og dels til uldne Klædningsstykker og Pelsværk. Mange er ved Mennesket bievne udbredte over hele Jorden og træffes i alle Verdensdele som meget skadelige Dyr; andre lever paa Blomster eller i raadne Træer. I Fare anstiller de sig døde ved at trække Hoved, Ben og Følehorn til sig og holde længe ud i denne Stilling. Larverne, som ved stor Graadighed gør endnu mere Skade end de udvoksne Insekter, har en stiv og tæt Haar-klædning. Flæskekl an er en (permestes lardarius') kendes let ved, at Dækvingerne har et askegraat, haaret Tværbaand med tre sorte Pletter. Larven er gulbrun; den kryber temmelig rask, men stødvis, og op-naar sin fulde Størrelse i August og September. Den findes ikke Flæskeklaner, Insekt og Larve. alene i Spisekamre, men ogsaa i Aadsler o. desl. , Den noget mindre, omtrent 4 Mm. lange, graasorte Pelsklaner (Attagenus- pellid), der har en hvid Plet paa hver Dækvinge og et enkelt Punktøje paa Issen, fører omtrent samme Levemaade. Dog holder den sig helst til Uldtøj og Pelsværk og har altsaa endnu mere Grund til at søge Ophold hos Mennesket end Flæskeklanerem Om Sommeren træffer man den talrig paa Blomster som Hvidtjørn, Mjødurt, Skærmplanter o. s. v. Den er da ofte i Samfund med »Museumsbillen (An-threnus museorum), et lille rundt Dyr, som oven paa er mørkebrunt med tre utydelige, af graagule Haar dannede Tværbaand paa Dækvingerne. Denne Bille findes ogsaa i vore Boliger, især i Insektsamlinger, som ikke er omhyggelig lukkede og ikke efterses flittig nok. En endnu ubehageligere Gæst end Billen er dens noget fladtrykte, ligeledes haarede Larve. Raps-Glansbillen (Meligethes aeneus') bliver trods sin ringe Størrelse, c. 2 Mm., undertiden paafaldende ved sin Talrighed paa blomstrende Raps, Roer og forskellige Buskes Blomster. Kroppen er metalblaa eller grøn og har Form af en lille Firkant med afstumpede Hjørner. Saa snart Vinterdvalen er endt, søger Billen de nærmeste Planter og fortærer deres Knopper og Blomster. I Solskin sværmer den om, og Hunnen skyder da Spidsen af Baglivet ind i en Knop, hvor den efterlader et aflangt, hvidt Æg. Otte, fjorten Dage senere udvikles Larven og lever af Blomsterdelene og udgnaver Frugtknuden, hvorved den gør langt større Skade end Billen. Naar Brehm: Dyrenes Liv. III. 20