Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

306 DYRENES LIV Larven er udvokset, er den gul, temmelig trind og ligner meget en Jordloppelarve. Efter en Maaneds Forløb forpupper den sig i Jorden, og tolv til seksten Dage senere, i Førstningen af Juli, kommer Billen frem, men dennes Forplantning foregaar først i det næste Aar. De kamhornede Torbister (Pectinicornia) stemmer overens i, at de sidste tre til syv Led paa de knæbøjede, tileddede Følehorn danner ubevægelige, ved Siden af hverandre stillede Kamtænder, og at den af fem næsten lige store Ringe bestaaende Bagkrop er fuldstændig skjult under Dækvingerne. Egehjorten (Lucanns cervus') kan tjene som Repræsentant for denne Familie. Den er den største af alle europæiske Biller og kan fra Overlæben til den afrundede Spids af Dækvingerne blive 5 Ctm. lang.; dertil kommer endnu hos Hannen de omtrent 1 Ctm. lange Kindbakker, som har en vis Lighed med Hjortetakker. Hunnen bliver kun indtil 2 Ctm. lang. Egehjorten er metalsort med kastanjebrune Dækvinger. Man træffer denne anselige Bille i Juni; den flyver da om Aftenen summende om i Egetræernes Toppe; Jom Dagen sidder den paa Stammerne, hvor den slikker den nedløbende Saft, eller ogsaa kryber den om imellem det tørre Løv paa Jorden. Ved Hjælp af Sukkervand kan man i nogen Tid holde den i Live i Fangenskab. Men allerede i Juni eller i de første Dage af Juli er dens Tid forbi, Hunnen har da lagt sine Æg i halvraadne Egetræer, og alene de af Myrer og Fugle ilde medtagne, haarde Skaller af Krop og Lemmer vidner da om, at Egehjorten har været til. De af de 2 Mm. lange Æg udklækkede Larver er i det femte Aar ca. 10 Ctm. lange og saa tykke som en Finger. De lever af trøsket Egetræ og ligner de velbekendte Oldenborrelarver. Saa snart Ege-hjortlarven er udvokset, danner den sig af raaddent Træsmul en fast Kokon, saa stor som en knyttet Haand, eller, naar det kan ske, gør den sig dybere i Stammen, en lignende Kokon af Jord. Der forløber nu omtrent et Fjerdingaar, inden den bliver Puppe og denne igen en fuldstændig udviklet Bille. Egehjorten holder sig endnu en Tid lang skjult, indtil dens Skal er bleven fuldstændig haard og udfarvet, og først i det sjette Aar kommer den frem for i nogle faa Uger at glæde sig i det fri. Denne store Bille er udbredt over hele Mellemeuropa og er heller ikke helt sjælden i Danmark, men med den aftagende Egebestand hører den desværre dog til de Dyreformer, som forsvinder. Bøgehjort (L. parallelepipedus') kalder man en sort, 2,6 Ctm. lang Bille, som er almindelig i Skove, under Barken af Bøgestubbe. Den blaa Egehjort (L. caraboides) er blaa eller grøn og kun 10 Mm. lang. Den findes hist og her i Ege- og Bøgestubbe. Langt almindeligere end den blaa Egehjort er derimod »Den valseformede Stubhjort* (Sinodendron cylindricum), der fore-