ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
310 DYRENES LIV Grad og dertil krummede indefter, et Forhold, der fremtræder stærkest hos Slægten Sisyphus, medens det er mere tilbagetrængt hos de egentlige Pillebiller (Ateuchus). Meningen med disse ejendommelige Hjulben er at omfatte Pillerne, der hos visse afrikanske Arter kan naa en Billardkugles Størrelse og Form, medens de hos mindre Arter har et ringere Omfang. De talrige Slægter er spredte over hele Jorden lige fra Europa til Nyholland, men de findes kun i de varmere Egne og tabe sig hurtig imod Nord. Enhver, som berejser Middelhavslandene i Sommertiden, kan ikke undgaa at blive opmærksom paa disse store, klodsede, og dog saa stræbsomme Biller, der tager sig dobbelt sorle ud i det lynende Solskin paa de kalkhvide Veje. Parvis triller de af Sted med deres tommestore Piller, idet den ene haler den fremad med Forbenene, medens den anden omfatter Kuglen med Bagbenene og baglæns skyder til ved at stemme Forbenene mod Jorden. Saaledes kører de langsomt hen ad Vejen, idet de snart med en sand Sisyfus-Taalmodighed ruller Kuglen op ad solbeskinnede Skraaninger, snart værger den mod Angreb, snart undersøger Brinker og Skraaninger for at nedgrave den dyrebare Skat. Følger man et saadant Par, vil man let blive Vidne til hele Fremgangsmaaden ved deres besynderlige Arbejde. Med Randen af det skarpe, tornede Pandeskjold udstikker Hunnen en passende Gødningsklump, hvori den lægger et Æg. Derpaa runder den Pillen med Forbenene, gør den større ved ny Gødningslag og afglatter endelig det hele, saa at Kuglens Overflade lidt efter lidt bliver ganske jævn. I Begyndelsen er Kuglerne bløde, men ved idelig Rullen i Vejstøvet og ved det stadige Tryk, bliver Overfladen efterhaanden saa fast, at den synes gjort af Pap. Paa dette Stadium gælder det om at skaffe Kuglen et roligt Lejested, og hertil vælger de helst Brinker, i hvis Vægge de graver en ca. 65 Ctm. lang, vandret Tunnel, hvor Kuglen til Slut bringes ind, hvorpaa Røret tilstoppes med Jord. Nu begynder Larven at udvikle sig, og 8—15 Dage efter, at Ægget er lagt, bryder den frem. Den har Skarnbasselarvernes sædvanlige Form og vokser temmelig hurtig, idet den opæder Foderbollens bløde Indhold, saa at kun den haardere Skal bliver tilbage. Denne tjener nu som Puppegemme, og efter et Par Maaneders Forløb gennembryder det udviklede Insekt Kuglens Skal for selv at parre sig og fortsætte Forældrenes Arbejde, som de aldrig har haft Lejlighed til at iagttage. Hvor anstrængende dette Arbejde maa være, fremgaar af, at der til hvert enkelt Æg fordres én Pille, saa at et enkelt Par i Sommerens Løb maa forarbejde og nedgrave en 20—30 Kugler. Med enkelte gaar det let, med andre kommer der uforudsete Vanskeligheder, som disse kraftige Biller overvinder med en i Sandhed forbavsende Udholdenhed. I Sabinerbjergene, hvor der fandtes en stor Mængde af disse Scarabæer, har jeg set enkelte Par timevis ase med en Kugle, som de med en ubegribelig Stædighed vilde have op ad en Skraaning, hvor den regelmæssig trillede ned paa Halvvejen,