314
DYRENES LIV
ikke kalde den; thi den forekommer aldrig i Skove eller overhovedet paa fri Land. Først naar Egebarken faa Anvendelse som Garvebark, optræder denne anselige Form og findes da ofte i Mængde enten i Garveriernes Barkoplag eller hos Gartnere i den Gødningsjord, hvoraf Garverbarken danner Hovedmassen. Næsehornsbillen (Oryctes nasicornis) er et af vore anseeligste Insekter, idet den kan naa en Længde af 3—4 Ctm. Farven er hos begge Køn en dyb kastaniebrun, der paa Undersiden gaa over i brunrødt.
De udviklede Biller kommer frem i Slutningen at Juni, og Parringen foregaar umiddelbart derefter, idet Billerne efter Solnedgang
med lydelig Brummen sværmer over saadanne Steder, hvor Æggene kan anbringes. Den befrugtede Hun borer sig ned i Barkmassen og lægger nu sine Æg, der har Størrelse som Hampefrø. Larven opnaar efter flere Aars Vækst den betydelige Størrelse af ca. 8 Ctm. Henimod Forpupningstiden danner den sig, ligesom Egehjortens Larve, et fast, ægformet Hylster af Jord og Træsmul, hvori den hviler fire Uger, inden den skifter Larvehuden. Derpaa ligger den hen som Puppe i hele to Maaneder, ja, selv efter at have sprængt Puppehuden, venter den endnu en, stundom to Maaneder, inden den gennembryder Puppegemmets Skal. Ikke sjældent træffer man Individer med vredne, skæve Pandehorn eller forkrøblede Vingedækker.