Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

INSEKTERNE 313 sig fra den almindelige Oldenborre ved at have en noget kortere og mere sammentrængt Bygning. Langs Dækvingernes ydre Rand gaar der en fra Roden jævnt aftagende, sort Stribe, og i Reglen er Benene og Forbrystet ligeledes sorte. Halegriflen er meget kort. I Levemaade ligner den den foregaaende Art. Brandenborgeren (Rhizo-trogus solstitialis) er kun lidt over halv saa stor som den almindelige Oldenborre, bleg brungul paa Ryggen og noget mørkere paa Forbryst og Bug. Hele Kroppen er niere eller mindre haaret. Ogsaa den sværmer om Aftenen. I det sydlige Europa lever der flere lignende Arter. Den lille Gaasebille (Phyllopertha horticola) er metalgrøn med rødgule Dækvinger; Kroppen er stærkt laadden. Den gør Skade paa Markerne. De saakaldte Dynastider udgør Torbistfamiliens Kæmper. De ca. 500 Arter er næsten alle tropiske, og over Halvdelen af dem lever i Sydamerika. De fleste holder sig skjulte om Dagen i raad-dent Træ, i Træhuller, under tørt Løv o. s. v. Om Natten bliver de mere livlige og flyver da omkring under lydelig Summen. Larverne lever i flere Aar i trøsket Træ og danner før Forvandlingen en fast Konkon, hvori Billen bliver, indtil dens Skal er bleven haard og fast. »Hvad der frem for alt gør denne Gruppe saa ejendommelig« — skriver Bergsøe — »er Hudskelettets særegne Udvikling hos Hannerne, hvorved der fremkommer saa forunderligt Former, at mange af dem minder om visse tykhudede Pattedyr, efter hvilke ogsaa flere Arter har faaet Navn. I det hele maa man indrømme, at Dynastiderne repræsenterer de Tykhudede blandt Insekternes ellers saa sirlige og elegante Former baade med Hensyn til relativ Størrelse, Plumphed og, til en vis Grad, ogsaa ydre Form. Det er altid Hovedet og Forbryststykket, som bærer disse ejendommelige Hornprydelser, hvorved Hannerne bliver saa himmelvidt forskellige fra Hunnerne, at man ofte ikke skulde tro, at begge tilhørte en og samme Art.« Herkulesbillen (Dynastes bereutes') har opnaaet en vis Navnkundighed ved Hannens Størrelse og Form. Den bliver nemlig 15—16 Ctm. lang, hvoraf et fra Forbrystet udgaaende, noget bøjet Horn udgør henimod Halvdelen. Fra Hovedet udspringer der et andet Horn, som er omtrent to Tredjedele kortere end det førstnævnte, der dækker over det. Af Hornene er det øverste entandet og tæthaaret paa den indre Side, det nederste har flere Takker eller Tænder; begge er ligesom hele Kroppen glinsende sorte. Dækvingerne er olivengrønne med Smaapletter. Denne anselige Bille er ikke ualmindelig i Mellem- og Sydamerika. »Medens Tropernes Urskove befolkes af disse Giganter, der om Dagen skjuler sig i omstyrtede og henraadnende Stammer for om Aftenen at opfylde Luften med spøgelsesagtige, summende Skikkelser,« — skriver Bergsøe — »ejer vort kolde Europa kun enkelte Arter, og Danmark kun en eneste, som tilmed vistnok er indført ved Egebarkens Anvendelse i Industrien. Egentlig vildt levende kan man