Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

312 DYRENES LIV Skarnbødlerne (Aphodias) har afrundede Dækvinger, som skjuler Bagkroppen, og en aflang, ikke synderlig stor Krop. Det er især dem, der paa Sommeraftener, eller naar Solen skinner, sværmer om Gødning, som Bier omkring en Kube. Undertiden er Møget paa Marken aldeles overfyldt af disse Dyr. De graver sig ikke ned og danner heller ingen Piller for deres Yngel, men lægger deres Æg umiddelbart i Gødningen. De er i Reglen sorte eller brune. Den anden Gruppe af de Bladhornede, Melolordhidae, lever som Larver af Planterødder og som udviklede Insekter af Blade. Derfor bliver flere af dem i høj Grad skadelige for den menneskelige Økonomi, naar de optræder i større Mængde. Den almindelige Oldenborre (Melolontha valgavis'), kan tjene som Repræsentant for den hele Slægt, Hannen har en syv-leddet og Hunnen en seksleddet Følehornskølle, det Mærke, hvorved denne Slægt bedst adskilles fra de nærstaaende. Arten kendes paa de hvide trekantede Sidepletter paa Bagkroppen, paa den Spids, hvori Bagkroppen ender, paa de rødbrune Følehorn, Ben og Dækvinger og paa den mere eller mindre tydelige Behaaring over hele Kroppen. I Slutningen af Maj eller først i Juni kommer Olden-borren i Almindelighed op af Jorden, og i de saakaldte »Olden-borreaar« kan man endog træffe den helt ind i Juli. I en Del Egne har man »Oldenborreaar« hvert fjerde Aar. Saasnart Billerne er komne frem, flyver de, naar Kulden ikke hindrer det, ikke alene livlig omkring om Aftenen for at søge Føde, men er ogsaa i Virksomhed om Dagen. Først sent paa Natten gaar de til Hvile, og tidlig om Morgenen og paa kolde Dage sidder de med kraflesløse Ben paa Træer og Buske og falder da let ned. Efter Parringen kryber Hunnen ned i Jorden og lægger omtrent 30 Æg 5—7 Ctm. under Jordskorpen, hvorpaa den dør. Fire til seks Uger efter kryber Larverne frem og begynder straks at æde de fine Rødder i Nærheden. I Slutningen af September hører de op med at æde og graver sig dybere ned i Jorden, hvor de da ligger i Dvale Vinteren over. Saasnart Foraaret kommer, stiger de atter op imod Overfladen og begynder paa ny at æde. Den største Skade anretter de i Tiden imellem den længste Dag og Efteraarsjævndøgn. De graver sig da igen ned for at tilbringe den anden Vinter i Dvale. Derefter lever Larven endnu et Aar som det forløbne, og naar der endelig er gaaet tre Aar, siden den kom frem af Ægget, er den moden til at forpuppe sig, og man kan da antage, at Billen er helt udviklet før Vinterens Komme. Men dersom den ikke forstyrres, bliver den liggende ganske rolig i Jorden. Deraf kommer det, at man hele Vinteren igennem ved Jordarbejder kan finde levende Oldenborrer, og at ualmindelig mildt Vejr kan fremlokke dem meget tidlig paa Aaret. Den sortrandede Oldenborre (M. hippocastant) adskiller