Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

INSEKTERNE 317 optræder ofte i saa stor Mængde, at de bliver skadelige for Skovvæksten. En af de største Arter er A. btguttatus, der er 8—11 Mm. lang. Hannen er blaagrøn og Hunnen grønbrun; Dækvingerne har bagtil en hvidhaaret Plet, og Bagkroppen er ligeledes hvidplettet. Smælderne (Elateridae) minder i Udseende noget om Pragtbillerne. De har tandede Følehorn, der hos Hannen er kamdelte eller ofte kun traaddannede. De fleste Medlemmer af denne Familie udmærker sig fremfor alle øvrige Insekter ved en paafaldende Ejendommelighed. Da de har meget korte Ben og ikke vilde være i Stand til at rejse sig, naar de var faldne paa Ryggen, har Naturen hjulpet dem paa en særegen Maade. Paa Undersiden af det meget bevægelige Forbryst sidder der nemlig bagtil en Tap med en stærk, elastisk Torn, som passer ind i et Leje med en Grube paa Mellembrystet, — et Apparat, hvorved disse Biller, naar de ligger paa Ryggen, sættes i Stand til ligesom med Fjederkraft at slynge sig i Vejret og vende sig i Luften, saa de falder ned paa Benene. Lykkes Forsøget ikke første Gang, gentager Smælderen det, indtil den atter har faaet Fodfæste. Nogle af disse Biller lever paa Blade og flyver om, naar Solen skinner, andre opholder sig under Bark og Stene og viser sig kun lidet ved Dagslyset. I Fare trækker de fleste af dem Benene til sig og lader sig falde, anstillende sig, som om de var døde. De ormformede Larver har en haard Skal og lever skjult i Jorden og i trøsket Træ. De angriber ofte levende Planters, bl. a. Kornsorternes, Rødder samt Roernes og Kartoflernes Knolde, i hvilke de plejer at bore sig ind. I det tropiske Bælte lever der store, anselige Smældere, og der kendes over 3000 Arter. De til Slægten Elater hørende Arter har fortrinsvis hjemme paa den nordlige Halvkugle og findes talrig i Europa, saaledes iblandt andre den smukke, sorte E. sanguineus, som har blodrøde Dækvinger og ikke sjælden findes i Naaleskove, dels paa Naalene og dels under Barken paa gamle Stubbe. Megen Lighed med den har E. præustus, hvis røde Dækvinger ender i en Spids. Den findes temmelig almindelig i Bøgestubbe. Korssmælderen (/i. cruciatus) har sort Forbryst med en bred, rødbrun Stribe paa hver Side; de gulagtige Dækvinger er tegnede med et sort Kors og har desuden en Skulderplet. I de tropiske Egne af Sydamerika lever der omtrent hundrede Arter af Smældere, som foruden den Evne, hvorved hele Familien udmærker sig, tillige besidder den mærkelige Egenskab at lyse i Mørke ligesom St. Hansorme. Om disse mærkelige Insekter skriver W. Dreyer omtrent følgende: »I mørkhudede, kubanske Skønheders kulsorte Haar saavel som i de stedlige Lapses flotte, farvestærke Slips saa jeg ved Aftentid et lille Blus lyse grønligt og klart, som gik de om med en diminutiv elektrisk Glødelampe. Det er imidlertid ingen saadan, der lyser, men en Cucujo (Pgrophorus noctilacus'), en stor, lysende Smælder,