Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

318 DYRENES LIV forsigtigt anbragt paa en Naal, som stikkes ind under Tornen paa Dyrets Underside, hvor den ikke gør det Skade. Den almindelige Cucujo, er af sædvanlig Smælderform, over 3 Ctm. lang, begbrun og glat. De store Brystskjolds Baghjørner er trukne ud til et Par Torne, foran hvilke der, tæt ud imod Randen, ses et Par godt knappenaalshovedstore, gule Pletter, der lyser med et dejligt, grønt Skær og saa stærkt, at man kan læse ved Lyset fra en enkelt Smælder, naar man holder den tæt ned til Bogen ved Liniens Midte. Man behøver ikke at flytte den hen langs Linien, thi den kaster Lys nok ud til Siderne, til at man kan se de yderste Bogstaver. Lyset er under almindelige Forhold afhængigt af Dyrets Vilje, men naar Smælderen er sat paa Naal, skinner det vedvarende og med uforandret Glans, saa længe den er i Live og kraftig. Foruden det grønne udsender Cucujoen et stærkt, rødt Lys fra Hinden mellem 3die Bryst- og 1ste Bagkropsring paa Legemets Underside. Men dette Lys ses kun, naar den flyver eller strækker Bagkroppen stærkt. 1 Flugten tændes de grønne Blus sjældent, men sker det, er Effekten, idet de samvirker med «Mm det røde, glimrende. Om det røde Lys af- "X dftÄ1hænger af Dyrets Forgodtbefindende saaledes som det grønne, er tvivlsomt. Gosse siger, ' at det, naar Smælderen flyver hurtigt om, ß ':X ser uc*’ som blev en Olød svungen rundt med • X''’ stor Hurtighed, og flyver den hen over Græs- • ' W '•> set, sPores dens Vej ved, at omtrent en Kva- • dratmeter bliver klart oplyst. Hvis man kan stole paa, hvad -salig Peter Martyr fortæller, brugte Beboerne af »Hispaniola« (Haiti) paa Opdagelsernes Tid at binde en Cucujo til hver Stortaa, naar de skulde færdes ude om Nat-Cucujo' ten, paa det at den kunde lyse for deres Fod. Cucujo-Larven lyser som ung blaaligt og ikke videre stærkt fra Forbindelseshinden mellem Hoved og Forbryst, som ældre ogsaa fra en Række Punkter langs Legemets Sider, og selv Æggene skal være lysende. Om Lysets Natur og Oprindelse er Forskerne ikke enige, men vel om, at det frembringes paa den mest økonomiske Maade, idet det hverken indeholder varmende eller kemiske, men kun lysende Straaler. Efter de nyeste Undersøgelser skal Vævet i Lysorganerne indeholde et Stof, der bliver lysende under Paavirkning af et andet, i Blodet forekommende Stof. Blusset tændes, naar der gives Blodet Adgang til Organet, og slukkes, naar det udelukkes derfra. Syd- og Mellemamerika er særdeles rige paa lysende Biller (ikke blot af Smældernes, men ogsaa af Blød vin gern es (Malacodermata) Familie) og kun den, der har været saa heldig at overvære »Ildfluernes« Dans en mørk, stjerneklar Aften paa en af de vestindiske