Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

INSEKTERNE 323 kendes let paa det hjærtedannede Forbryststykke, paa det lille, for største Delen deri skjulte Hoved, paa Følehornenes tre lange og tykke Yderled og paa den valsedannede Krop. Naar disse Biller forskrækkes, trækker de Lemmer og Følehorn ind til Kroppen og lader, som om de er døde. Man kender omtrent 60 Arter, af hvilke Halvdelen har hjemme i Europa. Disse Biller frembringer undertiden en Lyd, som ved sin Regelmæssighed minder om et Lommeurs Tikken. Naar denne Lyd lader sig høre om Natten i et stille Sygeværelse, skal det i Følge gammel Overtro betyde, at den syges Øjeblikke er talte •— deraf Navnet »Dødningeur«, under hvilket disse Smaabiller er bekendte. En Tid lang antog man, at den ejendommelige tikkende Lyd hidrørte fra disse Larvers og Billers taktfaste Gnaven i Træet. Denne Gnaven er virkelig ogsaa meget ensformig, men ligner aldeles ikke et ürs Tikken. Lyden, som er disse Smaadyrs Lokketoner, opstaar ogsaa paa en anden Maade. Naar Borebillerne vil kalde paa hinanden, trækker de nemlig de forreste Ben og Følehornene til sig, tager fast Fodfæste paa det mellemste Benpar, slynger Kroppen frem og støder Panden og Bryststykkets forreste Rand imod Træet. En Iagttager har endog været saa heldig gentagne Gange at faa en saadan Bille til at svare ved at efterligne den ejendommelige Tikken. Skyggebillerne (Tenebrionidae) staar i Spidsen for den Række Familier, som man har kaldt de »heteromere« Biller, fordi de Dødningebille. ikke har lige mange Fodled paa alle Benene, idet der nemlig kun findes fire Led paa de bageste. Skyggebillerne, som har faaet Navn af det lyssky Væsen og de mørke Farver, udgør en Familie, der omfatter 4500 Arter. Det af Bryststykket halvt skjulte Hoved har