Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

INSEKTERNE 333 fylder med et Æg. Dette Arbejde gentager den omtrent halvandet-hundrede Gange, og først naar den i Sommerens Løb har skilt sig ved sine 150 Æg, dør den bort for at [give Plads for nye, frem-væltende Skarer. Larven er som alle Snudebillelarver hvid, fodløs, med mørkere Munddele. Den tilbringer hele sit Liv inde i Kærnen, hvis Melstof den lidt efter lidt fortærer, saa at kun den ydre Skal bliver tilbage. I denne forvandler den sig nu til en hvid, halv gennemsigtig Puppe, som efter en otte Dages Forløb sprænger sin Puppehud for i Juli Maaned at komme frem som fuldtudviklet Insekt. Dette søger nu op af Korndyngen sammen med Tusinde andre, begnaver Ydersiden af Kornene hist og her, parrer sig, og endnu i samme Sommer udvikler der sig af Juli-Kuldet et nyt Kuld, som ved at overvintre fører Betingelserne for end yderligere Angreb over paa det til næste Aar indsamlede Kornforraad. Da Kornsnudebillen aflægger et saa betydeligt Antal Æg, og da 3—4 Uger er tilstrækkelige for en Generation, er det ikke til at undre sig over, at selv meget betydelige Kornbeholdninger pludselig kan vise sig angrebne i Magasiner, hvor man Aaret i Forvejen ikke sporede synderligt til dette Insekts .Angreb. Dertil kommer, at Kornsnudebillen i det Hele virker meget skjult, og at de angrebne Korn i deres Ydre ikke forraader den i dem boende Fjende. Kornene formindskes nemlig ikke i Antal, men i Vægt, og samtidig dermed stiger Temperaturen i de angrebne Korndynger saa betydeligt, at man blot ved at stikke Haanden ned i dem kan føle Forskellen. Forsømmes slige Dynger, bliver de Arnesteder for nye Kuld, der i kort Tid forvandler de friske, sunde Korn til hule Skaller, fyldte med vrimlende Larver, som efter nogle faa Ugers Forløb bringer Fordærvelsen til Toppunktet. Kornsnudebillen tilhører efter al Rimelighed Orienten, hvorfra den med den tiltagende Handel er ført over hele Jordkloden, saa at den nu er et af de mest udprægede kosmopolitiske Insekter. Med Undtagelse af Polaregnene, kan man sige, at den er spredt over hele Jorden, ligesom nærstaaende Arter angriber Tropernes Ris- og Majsforraad. Sin oprindelige, tropiske Natur forraader den ved en stor Tilbøjelighed til at søge Varmen, forbundet med en tilsvarende Kuldskærhed, og herpaa har man baseret de vigtigste Udryddelsesmetoder. De bedste Midler mod Kornsnudebillen er Renlighed, Gennemtræk og en flittig Kastning af Kornet. Hvor disse tre Forholdsregler gennemføres, vil den næppe vise sig i noget overdrevent Antal.« Af alle Snudebiller har Anthliarhinus zamiae fra Kap den længste Snabel. Den er dannet som et Børsteliaar og bliver 2 Ctm. lang, medens Kroppen selv kun er 8 Mm. Calandriderne har næsten udelukkende hjemme under Troperne og er kun repræsenterede ved nogle faa Arter i Sydeuropa. Herhen hører de største Dyr i denne Familie. Billedet af Rhyn-