Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

332 DYRENES LIV Ægget begynder nu at udvikle sig til Larve, og denne gennem-gaar hele det alt beskrevne Livsløb; men Vejret spiller her en langt større Rolle end ved de i Frugter indesluttede Snudebillelarver. Ved rigeligt Solskin og passende Fugtighed vil Knoppen løbe fra Larven paa Grund af en for livlig Udvikling. Den vil udfolde sig til Blomst, og Larven, som ikke taaler det umiddelbare Sollys, vil altsaa gaa til Grunde. Omvendt vil Kulde og vedvarende mørke Dage sinke Knoppen og give Larven Tid til at ødelægge denne saa meget, at den bliver rødbrun, »brændt« som Gartnerne kalder det, hvorved den mister Kraften til at udfolde sig. De Æblesorter, hvis Knopper holder sig længe, inden de springer ud, er derfor mere egnede for denne Snudebilles Udvikling end de Sorter, der blomstrer hurtigt, et Forhold, som ikke bør lades ude af Betragtning ved Valget af Frugttræer. Medens de fleste Snudebiller angriber Planterne i det Frie, er der enkelte Arter, som hjemsøger vore Forraadskamre og Magasiner, hvor de ofte udvikler sig i en saa utaalelig Mængde, at de bliver i Kornsnudebille. allerhøjste Grad generende, ja ligefrem ødelæggende. Først i Rangen staar for et korndyrkende Land som Danmark Kornsnudebillen (Calandra g rana ria) en kosmopolitisk Art, der med Kornhandelen er vandret hele Verden over, og hvis Larve er vel kendt som den berygtede »Kornorm«. Kornsnudebillen er en meget lille Bille af rødbrun eller begsort Farve. Farven gennemløber alle Nuancer fra lys rødbrun til næsten sort. Hele Vinteren tilbringer Kornsnudebillen i Dvale, gemt i Revner og Ridser i Magasinernes Tømmerværk eller i Affald og Smul fra forrige Aars Høst. Saasnart Foraarssolen begynder at gennemvarme Lofterne, vaagner ogsaa Billerne til nyt Liv, og man ser dem forlade Vinterkvarteret for, ofte i anselig Mængde, at hobe sig sammen paa saadanne Steder, hvor enten Solen eller ukastede Korndynger udvikler den af disse Dyr saa meget eftersøgte Varme. Snart efter, allerede i Maj og Juni, finder Parringen Sted, og de befrugtede Hunner søger nu ned i Korndyngerne, altid paa den varmeste Side, altsaa mod Syd, og helst i saadanne Dynger, som ved Mangel paa Kastning udvikler mest Varme. Nnar Billen har fundet et Lag, der frembyder en passende Temperatur, vandrer den fra Korn til Korn, udsøger de kraftigste, og borer i hvert et Hul, som den derpaa ud-