Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INSEKTERNE
337
den ujævnt rynket-punkteret. Den er temmelig talrig i danske Bøgeskove, men man ser den ikke ofte, uden Tvivl fordi den næppe tager nogen Næring til sig og altsaa udelukkende er sysselsat med sin Forplantning. Hunnerne findes undertiden ved Foden af halvt udgaaede Bøge i Færd med at grave sig ind til Rødderne for at lægge Æg.
Skovbukken (Spondylis baprestoides) har et næsten rundt Forbryststykke, der kun er svagt udrandet. Den er 2—3 Ctm. lang, sort og tæt punkteret. Af og til træffes den paa Tømmerpladser.
Langbukkene (Cerambyx) har en stor og langstrakt Krop med et ludende Hoved. De elleveledede Følehorns tredje til femte Led udvider sig stærkt kølleformig og er hos Hannerne betydelig længere end Kroppen. Forbrystets Rygside er tværfoldet og bredest
midt paa, hvor det undertiden yderligere udvides ved en Sidetorn. Hertil hører Kæmpe-Langbukken (C. heros), som er ca. 5 Ctm. lang. Den er glinsende sort og har paa Bugsiden, Benene og Følehornene et sølvglinsende Skær paa Grund af en Bedækning af fine Silke-haar. Dækvingerne er begbrune og bagtil noget smallere end fortil og mere rødbrune. Den lever i Tyskland og flyver om Aftenen i Egetræernes Toppe. Den i det højeste kun lidt over
Forskellige Træbukke.
2,6 Ctm. lange C. cerdo er ligeledes sort og silkeglinsende. Den er almindelig udbredt i alle danske Skove, hvor den flyver livlig om og opsøger blomstrende Hvidtjørn, Snebold o. s. v. Den yngler i Bøgetræ.
Moskusbukken (Aromia moschata), som har faaet Navn af sin stærke, moskusagtige Rosenduft, er staalblaa paa Følehorn og Ben, metalgrøn eller broncefarvet paa den tætrynkede Rygside og har flade Dækvinger med svage Ribber. Naar Solen skinner, kryber den livlig om paa Stammen af gamle Piletræer, eller ogsaa flyver den omkring; i Graavejr sidder den derimod stille imellem Grenene eller Bladene og holder sine Følehorn, som hos Hannen er næsten dobbelt saa lange som Dækvingerne, lige bagud og trykker dem tæt ind til disse. Moskusbukken træffes hist og her i Danmark.
Brehm: Dyrenes Liv III.
22