Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

INSEKTERNE 339 Kortbukkene (JL.am.ia) har en forholdsvis kort Krop og et saa ludende Hoved, at det staar ganske lodret. Væveren (L. texlor) har en graagul Farve, da den er bedækket med en meget fin gullig Haarfilt, gennem hvilken der skinner mørke ophøjede Punkter. Den er 26—30 Mm. lang. Den ynder tørre, solaabne, højlændte Steder med Krat og Pil, Graaris og Asp og er hyppig i de fleste Klitter og paa Stier i Hederne, hvor man ofte møder den vandrende. Tømmermanden (Astynomus aed'ilis) har de længste Følehorn af alle Træbukke, i det de hos Hannen bliver fem Gange saa lange som hele Legemet og opnaar en Længde af henved 8 Ctm. Denne smukke Træbuk er rødlig askegraa med fire gullige Pletter i en Tværrække paa Forbryststykket og med to mere eller mindre tydelige brune Tværbaand samt to korte Længderibber paa hver af Dækvingerne. Følehornene er sølvgraa og sortringede indtil det ottende Led. Den findes ofte talrig paa Tømmerpladser og yngler i Naale-træer. Kravebukkene (Saperda) har en lang Krop, som bag 'til i Reglen aftager noget i Bredde og er beklædt med fine Skælhaar. Forbryststykket er cylindrisk og meget smallere end Dækvingerne, som er grubet-punkterede og næsten flade paa Ryggen samt afrundede. Poppelbukken (S. carcharias) er over hele Kroppen beklædt med korte, graagule Filthaar. Disse mangler dog i Spidsen af hvert af Følehornenes Led, hvorfor disse ser sortringede ud, med Undtagelse af det yderste. Hos Hannen er Følehornene lidt længere end Kroppen. Hunnen lægger sine Æg i Revner paa forskellige Poppelarters Bark, og Larverne gennemborer derpaa Veddet lige til Marven; to Aar efter fremkommer Billerne. Poppelbukken er udbredt overalt i Danmark, især paa Falster og Lolland; dens Larve ødelægger mange unge Træer, i det den gennemgnaver deres Stammer paa Kryds og tværs, saa at de bliver skøre og let knækkes af Vinden. Den omtrent halvt saa store Aspebuk (S. populnea) bliver omtrent 1 Ctm. lang. Den er ligeledes meget almindelig. Smalbukkene (Leptura) kendes let paa det bag Øjnene hals-formig indsnævrede Hoved, som for til forlænges i en kortere eller længere Snude. De allerfleste af dem flyver livlig, naar Solen skinner, og findes ikke alene paa Buske, men ogsaa paa alle Slags blomstrende Urter. Den smukke L. armata er sort med fine, mørkegule Haar. Følehornene er tegnede med gule Ringe. Laar, Skinneben og Dækvinger er klart lysegule, medens Skinnebenenes Spids og Baglaarenes bageste Halvdel, samt Dækvingernes Søm, Spids og tre Tværbaand er sorte. Den her omtalte Bille er temmelig almindelig i danske Løvskove, hvor den ofte ses i Flokke paa Mjødurt og Skærmplanter. Bladbillerne (Chrysomelinae) omfatter en halv Snes Tusinde Arter af middelstore, smaa eller meget smaa Biller, af hvilke nogle