Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

340 DYRENES LIV staar Træbukkene meget nær. Det overvejende Antal af dem har dog en mere sammentrængt Krop. Bladbillerne har meget livlige Farver, ofte endog en prægtig Metalglans, og baade som fuldkomne Insekter og som Larver lever de af bløde Plantedele, især Blade. Sivbukkene (Donacia) minder i flere Henseender om Træbukkene. I Juni ser man dem ofte i stort Antal sidde paa Siv og Rør. Bukkeblads - Sivbukken (D. menyanthidis) er 10 Mm. lang, Rygsiden er guldgrøn og Undersiden sølvhvid af lutter tætte, hvide Haar. Følehornene er lige saa lange som Kroppen. Forbryststykket er firkantet og har paa begge Sider smaa Knuder, desuden er det fint tværrynket og har en Længdefure. Dækvingerne er særdeles fint furede og punkterede i Striber, og den forreste Bagkropsring er større end alle de andre tilsammen. Hunnen kryber ned under Vandet og aflægger sine omtrent halvthundrede Æg, et for et, paa de tykke Rødder af de Planter, af hvis Rodtrævler Larverne lever. Bukkeblads-Sivbuk med Larve og Kokoner. Fem til seks Uger efter danner Larven en pergamentagtig, mørkviolet Kokon, i hvilken Puppen ligger aldeles vandtæt gemt i en Snes Dage. Billen kommer frem inden Vinteren og holder sig en Tid lang fast til Plantens Roddele, førend den lader sig hæve op til Overfladen af Vandet. Paa Bladene af den smukke, hvide Lilje i vore Haver vil man sikkert have bemærket nogle mørke, fugtige Smaalegerner, som kryber langsomt op ad Stænglerne eller gnaver kraftig løs paa Løvet. Det eneste, der ses af disse tykke, for til tyndere Larver, er det Lag af Skarn, hvormed de bedækker sig overalt, undtagen paa Bugen. Om Efteraaret forpupper de sig i Jorden, og næste Efteraar kommer de bekendte sorte, paa Bryststykket og Dækvingerne røde Liljebiller (Crioceris mer digera') til Syne. I Form nærmer Liljebillen