ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
344 DYRENES LIV Den syvplettede Mariehøne (Coccinella septempunctata) hører til de største og almindeligste europæiske Arter. Tidlig paa Foraaret kommer den frem og parrer sig straks, og allerede i Maj Mesomphalia con-spersa. kan man se næsten udvoksede Larver. I Juni og Juli bliver Selskabet mere talrigt, og man opdager da ogsaa det første Slægtleds smudsiggule Æg i Smaahobe paa 10—11 paa Bladenes Underside. Larverne, der er ganske sorte, saa længe de er spæde, holder sig i Førstningen sammen. Den omhyggelige Moder anbringer dem nemlig altid i en Koloni af Bladlus, hvor de finder rigelig Føde. Efterhaanden som de vokser, bliver de blaalig ski-fergraa med rødlige Sider og en Række rødlige Punkter langs Ryggen. Puppen er rød og sort. Naar man rører ved den, løfter den Forkroppen og sænker den igen, ofte lige saa taktfast som Hammeren i et Ur, der slaar. Det fuldkomne Insekt fremkommer efter omtrent otte Dages Forløb. Hvert Aar udvikles der i Reglen to Slægtled; men naar der er Føde nok, og naar Vejret er mildt, frembringes der vel ogsaa et tredje. De Aarevingedes (Hymenoptera) Insektorden er den talrigste af alle og omfatter bl. a. Bier, Myrer og Hvepse. De har et fast, haardt Hudskelet, en Brystkasse, som dannes af tre aldeles sammenvoksede Brystringe, en Bidemund, fire faaribbede, klare Vinger og gennemgaar en fuldstændig Forvandling. Hos ingen andre Insekter har den Maade, hvorpaa Bagkroppen er tilhæftet, en saa væsentlig Indflydelse paa hele Legemets Udseende som hos denne Orden, idet man finder baade sammenvoksede, siddende, vedhængende og stilkede Former. Meget iøjnefaldende er det mærkværdige Redskab, hvormed Hunnen lægger Æg. Det bestaar næsten altid af en hornagtig Braad, der er indesluttet som i et Hylster af en Skede paa hver Side. Braadden er sammensat af to Dele, oventil af en som oftest rendeformet Æggeleder og nedentil af to Stykker. Disse sidste er formede som Prene, Knive, Bor eller Save og er altsaa skarpe Redskaber, hvormed disse Insekter gennemborer de Legemer, hvori Æggene skal anbringes. Hos mange Snyltehvepse, Rov- og Blomsterhvepse er Braadden skjult, kort og skarpere tilspidset end den fineste Naal, og selvfølgelig egner den sig da ogsaa til at meddele den, som vil gribe et af disse Dyr, et føleligt Saar. I saa Henseende er der dog en Forskel. En Snyltehvepses Stik føles kun som et Naalestik, og Smerten varer ikke længe; stikkes man derimod af en Rov- eller Blomsterhveps, føler man en vedholdende, brændende Smerte; det stukne Sted bliver rødt og svulmer mere eller mindre op, fordi Insektet ikke alene har stukket, men samtidig ladet en Gift flyde ud i Saa-