ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
INSEKTERNE 345 ret. Denne Vædske, koncentreret Myresyre, rummes i en Sæk ved Grunden af Braadden og føres ud gennem den, naar Hvepsen stikker, Giftbraadden er uundværlig for Rovhvepsene, thi ved den er det, at de Jammer de Insekter, som de slæber sammen til Yngelen. Hos Blomsterhvepsene, som kun fodrer deres Afkom med Honning, er den en Værgebraad. Hos de øvrige Aarevingede tjener Braadden, som her er giftløs og ofte staar ud fra Bagkroppen som en kortere eller længere Halebørste, kun til Æglægning og kaldes derfor en Læggebraad. Gallehvepsene udskiller dog ogsaa ved Æglægningan en for Planterne giftig Vædske; thi det er en Kendsgerning, at hver Art har sin bestemte Slags Galle. — Vingerne har kun faa Ribber eller Aarer, hvis Forgreninger indbyrdes eller med Vingerandene danner visse afsluttede Rum, som faar Navn af Celler. Under Flugten forenes hver Forvinge med sin Bagvinge, idet denne ved meget fine Kroge paa Forranden griber ind i den tilsvarende Del af Forvingens Bagkant. Vingecellerne afgiver iøvrigt saa sikre Skelnemærker, at de har megen Vigtighed for Systematiken. Adskillige af denne Ordens Arter mangler dog ganske Vinger. Som fuldkomne Insekter lever de Aarevingede næsten udelukkende af søde Vædsker, som de slikker i sig med deres meget udviklede Tunge. Den søde Saft faar de fra Blomster og fra Bladlus. Men lige saa ensartet, som de Aarevingede lever som fuldkomne Insekter, lige saa forskellig er Larvernes Levemaade. Nogle Larver har talrige Ben (indtil 22), i Almindelighed brogede Farver og sidder paa de Blade, af hvilke de nærer sig. Af disse udvikles de saakaldte Bladhvepser, medens Træhvepsenes ormeagtige Larver borer i Træ. Begge Arter røber i hele deres Bygning og Levemaade et højere Standpunkt end denne Ordens andre fodløse Larver, Maddiker. Nogle af disse sidste lever i Planter, ikke borende i dem eller minerende deres Blade, men i ejendommelige Udvækster, som er fremkaldte ved den æglæggende Huns Stik, og som almindelig omtales under Navn af »Galler«; derfor kaldes ogsaa de af dem fremkomne Hvepse: Gallehvepse. Andre lever i Samfund eller enkeltvis i Reder, som er indrettede til dem af Moderen og forsynede med Foder, der hos Blomsterhvepsene bestaar af Honning og Blomsterstøv og hos Rovhvepsene af andre Insekter. Endelig lever en stor Del af disse Maddiker snyltende i andre Insekter, hvorfor ogsaa de af dem fremkomne Snyltehvepse spiller en vigtig Rolle i Naturens Husholdning. De er nemlig bestemte til at vedligeholde en vis Ligevægt i denne; thi da enhver af dem har et andet, især planteædende, Insekts Død at takke for sit Liv, holdes »Værternes. For-merelse derved inden for visse Grænser. Bliver disse en Gang ved et Sammenstød af gunstige Omstændigheder overskredne, giver Snyltehvepsene straks Møde; de finder da nemlig talrigere Værter for deres Yngel og formerer sig altsaa stærkere, saa at de snart igen ind-