Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

346 DYRENES LIV skrænker Værterne til et passende Antal. I Almindelighed lever de større Snyltehvepses Larver kun enkeltvis i Værten, hvorimod de mindre ikke sjældent forekommer i hundredevis; selv de smaa Bladlus hjemsøges af saadanne Snyltere, ja endog Insektæg tjener til Ophold for saadanne bitte smaa Maddiker. De fleste Arters Hun lægger et eller flere Æg i Larver, som da tjener til Opholdssted for de deraf fremkommende Maddiker. Adskillige Snyltehvepse opsøger Larver, som lever under Træbark eller i Ved, for at deres egne Larver kan snylte paa dem. Nogle Larver til Snyltehvepse æder sig ud af den Larve, som er deres Vært, for at forpuppe sig paa dens Hud, som er det eneste, der er tilbage af den. Nogle lader Kaalormen danne sig en Kokon, men den tjener kun som Hylster for den voksne Maddike til en Snyltehveps. Undertiden maa dog Snylteren selv være Vært for en anden Snylter, en Omstændighed som yderlig vanskeliggør Iagttagelsen af disse Smaadyrs interessante Livsforhold. Bierne (Anthophila) har i Reglen en stærkt laadden, sammentrængt Krop og en ejendommelig Bygning af det bageste Benpar. Bierne samler nemlig, som bekendt, Honning og Blomsterstøv til Larverne; det første Stof gemmer de foreløbig i Maven, og det andet opbevarer de paa Bagbenene, i Form af de saakaldte »Bukser«. Skinnebenene tillige med det næsten lige saa lange første Fodled er padfaldende brede og flade og Fodleddet desuden ofte forsynet med et Vedhæng paa Ydersiden af dets Grund. Skinnebenet kan ogsaa have en svag Fordybning paa sin glinsende Yderflade og være bevokset i Randen med lange Haar, hvorved det bliver et ypperligt Gemmested til at opbevare og flytte Blomsterstøv som i en »Kurv«. Desuden findes der ikke sjældent en »Børste« til at sammenfeje Blomsterstøvet med; den dannes af korte, stive Haar, som sidder i Enden af det nævnte Fodled. Hos andre Bier, hvor disse Dele ikke er udviklede til en saa stor Fuldkommenhed, er Laar, Hofter og Sider besatte med saa meget længere Haar til Indsamling af det uundværlige »Bibrød«. Atter andre Bier har i samme Øjemed bag til rettede Børstehaar paa Bugen, og de, som mangler Haar, overlader Indsamlingen til andre, i hvis Reder de indsmugler deres Æg. De her omtalte Forretninger for at skaffe Føde til Ynglen besørges alene af Hannerne og de golde Hunner, de saakaldte »Arbejdere«, der hos de i Samfund levende Bier udgør ligesom en tredje Stand, der har det Hverv at pleje Yngelen. Hos Hunbien bestaar Bagkroppen af seks, hos Hannen derimod af syv Led. — Overalt, hvor der findes honningydende Blomster, indfinder Bierne sig for at slikke Honning og for at indsamle Blomsterstøv, men mærkeligt nok synes dog de paa Blomster saa rige Tropelande forholdsvis fattigere paa Bier end vore middelvarme Jordstrøg. Honningbien (Apis mellifica) udmærker sig frem for alle andre europæiske Bier ved aldeles at mangle Torne paa de brede bageste