Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

INSEKTERNE 353 med den gamle Dronning. I Mellemtiden er der i det mindste udklækket en ny Dronning, som er bleven hilset med de hende tilkommende Æresbevisninger. Hun vilde uden Tvivl som førstefødt være og blive Herskerinde, da hendes Moder har veget Pladsen for hende, i Fald der ikke fandtes Medbejlerinder med ganske de samme Krav. Forholdene kan nu stille sig noget forskelligt; enten kan der efter tre, syv eller ni Dages Forløb opstaa Eftersværme, der selvfølgelig efterhaanden bliver mindre og mindre, eller ogsaa er al Sværmen forbi med den første Sværm. Men i begge Tilfælde gaar det ikke let af uden en Kamp imellem Dronninger, thi paa en Gang kan der ikke være to i en Bistand. Om ogsaa hver af dem omgives af en Kreds af Arbejdere, som en Tid lang kan hindre Kampen, bliver den dog senere uundgaaelig, naar der fremkommer flere Dronninger. — Undertiden dannes der foruden de hidtil omtalte Sværme en saakaldt »Jomfrusværm«, nemlig naar en Eftersværm trives saa godt, at den i Løbet af Sommeren kan afgive en ny Sværm. Af og til forefalder der i et Bisamfund nogle Uregelmæssigheder, som er alt for interessante til at forbigaas. Naar en Bistok ved en eller anden Tilfældighed mister sin Dronning, og der ikke er Udsigt til at faa en ny, fordi der mangler den nødvendige Yngel, hvad sker da? Efter Omstændighederne følges en af to Udveje. Enten findes der endnu, naar Ulykken indtræffer, aabne Yngleceller med Æg eller Larver, eller ogsaa er de alle tillukkede. I første Tilfælde bliver en Celle med et Æg eller en ganske ung Larve i Hast ombygget. Ved at borttage den nedenunder liggende vindes der Plads nok til at udvide den til en stor rund, lodret stillet Celle. Der lægges nu Dronningefoder ind i den, og naar den behørige Tid er forløben, lønnes Bifolkets Anstrængelser ved, at der kommer en frugtbar Hun frem af den omdannede Gelle. I det andet Tilfælde, naar Cellerne allerede er lukkede, stiller Sagen sig endnu interessantere. Man hæver nemlig da en stor og kraftig Arbejdsbi paa Tronen ved at fritage den for alt Arbejde, pleje den, fodre den godt og vise den alle de Opmærksomheder, som tilkommer en født Herskerinde. Kort efter begynder den at lægge Æg, men — det er kun Droneæg. Om Biernes Aandsevner anfører vi efter Dreyer følgende: »At Bierne er i Stand til paa en eller anden Maade at meddele sig til hinanden, kan der ikke være Tvivl om, rimeligvis spiller Følehornene Rolle som Meddelelsesmiddel, Herpaa kunde anføres mange Beviser. Inden Sværmningen udsendes der saaledes Spejdere, som undersøger Omgivelserne og udsøger Pladsen til det nye Bo; undertiden tager nogle af dem ogsaa et saadant i Besiddelse og holder det besat, til deres Kammerater har bragt Besked hjem og ført Sværmen til dens nye Hjem. Hvorledes skulde sligt kunne udføres, uden at Dyrene kan meddele sig til hinanden? Det samme kan man slutte af Samarbejdet i Boet, som ingenlunde altid kan forklares Brehm Dyrenes Liv. III.