Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
354
DYRENES LIV
som fremkommet ved et Fællesinstinkt. Falder f. Eks. en Kage ned, eller truer den med at falde, understøttes den paa den for-maalstjenligste Maade med Baand af Propolisvoks (en harpiksblandet, sej Masse), ligesom de andre Kager efterses og om fornødent afstives for at undgaa lignende Ulykker. Engang iagttog man lølgende: en Honningkage, der var falden ned, trykkede Naboen og spærrede Passagen. Den blev først afstivet ved horisontale Tværbjælker mellem den og de to Naboer, derpaa blev en Gennemgang dannet foroven, og endelig blev den ved Propolisbaand fæstet til Væggene, hvorpaa de nu overflødige Støttebjælker blev fjærnede.
Den berømte Huber prøvede engang at anbringe et Bifolk i en Kube med Gulv og Loft af Glas, hvis glatte Flade yder daarligt Fæste for Ccllekagerne, der normalt stedse bygges lodrette, udgaa-cnde fra Rummets Loft. I dette Tilfælde begyndte Bierne imidlertid at bygge ud fra den ene Trævæg over mod den modstaaende, men da Hubcr dækkede denne med en Glasplade, bøjede de af i en ret Vinkel og førte Kagen over til en af de andre Vægge. De maatte i Bøjningen gore Cellerne paa den konvekse Side større, dem paa den konkave mindre end normalt, og da deres Bund er fælles, maatte de forste blive videre, de sidste snævrere ud mod Mundingen. Delte viser, at Bier ikke altid bygger helt skematisk, og det synes at forudsætte et aftalt Samarbejde.
Mærkeligt er det, at enkelte Bifolk undertiden kan forfalde til at plyndre andre Stader og stjæle Honningen fra deres Beboere. Det begynder med, at nogle enkelte Individer finder paa at stjæle, efterhaanden forfører de saa de andre. De dræber det fremmede Stades Dronning og udplyndrer det derefter. Ogsaa Humlebier kan de hitte paa at plyndre, og Humierne tvinges da til at udlevere det af dem samlede Honning og Blomsterstøv. Derimod dræbes de ikke, formodentlig fordi man vil plyndre dem oftere. Naar man fodrer et Bifolk med spiritusholdig Honning, kan man kunstigt demoralisere det, saa det forfalder til Røveri. Den stadige Halvrus gør Arbejderne dovne og nedbryder deres moralske Begreber — ganske som hos Mennesker!
Sluttelig kan endnu bemærkes, at man har seks Afarter af Honningbien, af hvilke den nordiske og den italienske Bi er de mest bekendte.
Humle bierne (Bombus) bygger simple Reder i underjordiske Huler. Deres Samfund er endnu mere sammensat end Honningbiens. Den bestaar nemlig af Hanner, store og smaa Hunner og golde Hunner, som ogsaa her kaldes »Arbejdere«, men uden særlig Adkomst dertil, da samtlige Humlebier arbejder. De nedstammer alle fra en stor og kraftig Moder, som har stridt Vinteren igennem i cn Krog af den simple Bolig eller under Mos eller i en hul Træstamme. Naar Foraaret kommer, samler den i en gammel forladt Bolig, i et græsklædt Mulvarpeskud eller i et Musehul et Forraad