Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

INSEKTERNE 355 af Honning og Blomsterstøv. Paa dette anbringer den nogle Æg, og saasnart Larverne er udklækkede, æder de sig ind i Forraadet og danner Rum i det. Ved deres Virksomhed fortyndes Væggene mere og mere; men nye Støvmasser erstatter, hvad der gaar tabt. Larverne, som ligner Biernes, vokser hurtig og indspinder sig hver for sig i en Kokon. . Alle disse Kokoner ligger uden Orden imellem hverandre. Naar de er tomme og aabnede i Spidsen af deres Beboere, bliver de undertiden brugte til Opbevaringssted for Foder og Honning, for at der ikke skal være Mangel i trange Tider, naar det er umuligt at flyve ud. Af Kokonerne fremkommer der først Arbejdere, som altid kan kendes paa den ringe Størrelse. Disse yder nu Stammoderen Hjælp, samler Føde sammen, forbinder Kokonerne med hverandre og overtrækker eukelte Dele af Reden med Harpiks. De er tidlig og silde paa Færde, og enten det er klart eller mørkt i Vejret, ser man altid de flittige Humlebier. Længer hen paa Aaret træffes der mindre Hunner, som kun lægger Droneæg, samt Hanner, og til allersidst, henimod Efteraaret, ogsaa store Hunner, der er bestemte til at overvintre. I et Samfund paa hundrede Stykker tælles omtrent 25 Hanner og 15 Hunner, Resten er Arbejdere. Humlebierne stemmer i det væsentlige overens med Honningbien i Kroppens Form, og den vigtigste Forskel er den, at de brede Skinneben paa de bageste Ben har to Endetorne. Naturligvis har kun Hunner og Arbejdere Kurv. Den mindre og mere slanke Han kendes bedst paa, at den har et mindre Hoved, længere Følehorn og en smallere Bagkrop. De mindste i hele Samfundet er de golde Hunner, som i Form og Farve ligner Hunnerne; de kan stikke slemt. Hvor skjulte deres Boliger end er, har Humlebierne flere Fjender, uden at tale om Fugle, som enten straks fortærer dem eller spidder dem paa Torne. Markmus, Lækatte og Ildere ødelægger især deres Reder, og flere Fluers Larver æder Humlelarverne og snylter derfor i Boligerne. Jordhumlen (B. terrestris') er mørkhaaret med hvide Baand paa Bagkroppens tre sidste Led og med gule paa Bagkroppens andet Led og paa Forbrystet. Den brede Hun er 26 mm. lang, Hannen 13—22 mm. og Arbejderen 13—19 mm. Denne Art er udbredt over hele Europa og det nordlige Afrika. Stenhumlen (B. lapi-darus) er omtrent lige saa stor. Den er smuk sort og rød paa de tre bageste Led. Hannen har gult Hoved, Forryg og Bryst. En tredje lige saa almindelig Art er Havehumlen (B. hortoruin). Derimod er Moshumlen (B. muscoruin) mindre almindelig. Den er aldeles gul, paa Brystet og ved Grunden af Bagkropppen mere rødlig og under Bugen mørk. Den bliver fra 19—22 mm. lang. Denne Humlebi har faaet Navn af, at den beklæder sin Bolig med Mos og andre bløde Sager. Med lidt Forsigtighed kan man løfte hele Reden