Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

356 DYRENES LIV op; den ligner en omvendt Fuglerede, i hvilken de omtrent ægdannede Kokoner ligger uordentlig sammen. Snyltehu ni lerne (Apalhus) adskiller sig fra de andre Arter ved, at de ikke selv samler Forraad, men lægger deres Æg i andre Humlebiers Reder, for at Larverne kan leve af de derværende Forraad. Da de altsaa ikke samler, behøver de ingen Arbejdere, og der findes ogsaa kun Hanner og Hunner. De har heller ingen Kurv. Den største af dem er A. rupestris, som er sort med rød Bagende og meget ligner Stenhumlen, hos hvilken den snylter. Langhornbier (Macrocera) har man kaldt nogle Bier, hvis Hanner har særdeles lange Følehorn. De findes især i de sydlige Europa og i varmere Lande; dog gives der ogsaa to skandinaviske Arter. Den almindelige Langhornbi (Eucera longicornis) er sort med graagule Haar paa Brystet og paa Bagkroppens to første Led. Hannen har en gul Overlæbe og lange Følehorn. Den danner sig et glat Rør i Jorden til Bolig og deler det ved Tværvægge i Kamre. Træborehumlerne eller Tømmerbierne (Xylocopa) omfatter de prægtigste Arter af hele Familien. De ligner Humlebierne en Del i Form, men har en mere flad Bagkrop, som er nøgen ovenpaa. Vingerne er for det meste mørkt farvede med violblaa eller bronce-lignende Glans. De bageste Skinneben har en tæt Haarklædning paa den ydre Rand. Disse Bier bygger Rækker af Celler i Træ og har fortrinsvis hjemme i de varme Egne af Asien, Afrika og Amerika. I Sydeuropa lever der dog to Arter, af hvilke den ene endog gaar op i Tyskland, den violetvinged e Tømmerbi (X. violacea). Den er ganske sort. Med kraftig Summen flyver den overvintrede Hun omkring til Plankeværker og Bjælker for at vælge et passende Sted, hvor den kan anbringe sit Afkom. Gammelt Træværk eller en trøsket Træstamme, som hist og her mangler Bark, er mest passende og letter mest det vanskelige Arbejde. Bien gnaver ivrig et Hul i Træet og kryber nogle Mm. ind i det, hvorpaa den vender sig nedad. Den arbejder sig dernæst dybere og dybere ned, indtil den har dannet et regelmæssigt Rør, som kan være 31 Ctm. langt, og som i Enden atter bøjer sig lidt udad. Den omhyggelige Moder giver sig næppe Tid til en Gang imellem at flyve ud for at slikke Honning. Men inden Maj Maaneds Udgang er den ogsaa færdig med sit Rør. I dettes nederste Del anbringes i et ganske bestemt Kvantum en Blanding af Honning og Blomsterstøv, hvorpaa der lægges et Æg. Over den anbringes der et Laag af sammentygget Savsmuld. Dette Laag over den første Celle tjener tillige til Gulv for den næste, ovenfor liggende. Denne faar ogsaa sin Portion Foder og sit Æg og saaledes videre, indtil hele Røret indeholder som en Stabel af Celler. Da den underst liggende Larve er den ældste, udvikles den først til Bi og den øverste sidst. Den underste