Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

INSEKTERNE 365 søge Omgivelserne omhyggeligt med langt fremstrakte, nedadbøjede, vibrerende Følehorn, snart staar den stille i Luften paa hurtig bevægede Vinger foran et eller andet Punkt, som den gør til Genstand for en indgaaende Undersøgelse. Endelig har den bestemt sig, thi Dagen efter opdager man paa Undersiden af en Gren en lille Tap af en graahvid Masse, som er fastgjort til Barken ved en bredere Basis. Hvepsen arbejder ivrigt paa denne første Begyndelse til sin Rede; den flyver til og fra og giver sig hver Gang noget at bestille ved Tappen, der hurtig bliver til en Stilk, i hvis Ende noget som en lille Knop begynder at vokse frem, efter at der i en Ring om dens Basis er dannet et lille, paraplyformet Tag. I et bestemt Tilfælde havde Hvepsen kun en Meter eller saa at flyve for at faa Emne til sit Byggeri. Den satte sig paa det foraarsfugtige Tømmer af en Espaliervæg i Nærheden og gnavede løs paa en Stolpes Overflade, medens den bevægede sig langsomt fremad og efterlod sig Spor som smalle, bugtede, lysere Linier. Naar den havde forsynet sig med saa meget fint tygget Træmasse, som den kunde have i Munden, fløj den tilbage til Redestedet og føjede det, godt sammenæltet med sejt Spyt til der, hvor den havde Brug for det. Redens papirlignende Masse bestaar altsaa af flndelt Træ og Spyt. Snart er der i Enden af Stilken dannet nogle faa Celler, og i Bunden af hver af disse er der lagt et Æg. I Begyndelsen efter at Larven er kommen frem, er den hæftet til Cellebunden ved Bagkropspidsen, for ikke at falde ud af dennes nedadvendte Munding, men senere, naar den er stor nok til at fylde Rummet ud, ligger den frit. Moderhvepsen faar efterhaanden voldsomt travlt, thi foruden at bygge videre paa Reden, maa hun fodre Larverne med røvede, til Grød tyggede Insekter. AfKommet vokser hurtigt til og indspinder sig snart i en Kokon, efter først at have skilt sig ved alt ophobet, ufordøjeligt Tarmindhold; dette er den eneste Gang, Larven saale-des udtømmer sig under hele sin Udvikling, hvilket ikke er ene-staaende; adskillige, af Safter levende Insektlarver, mangler endog ganske Endetarmsaabning. Ud af Puppehylstret bryder snart en livsmodig Gedehams, en kønshæmmet Hun, hvis Liv skal gaa hen med stadigt Slid. Saa snart nogle faa saadanne har set Dagens Lys, opgiver Moderhvepsen at arbejde og helliger sig ganske det ene og store: Æglægningen; hun fodres nu af Arbejderne med Honning og andre Safter og fører et sandt Slaraffenliv, mens disse bygger den ene vandret stillede Cellekage efter den anden, forbundne ved tynde Stilke og omhyllede med Lag paa Lag af Papirmassen, saa hele Bygningen antager Form af et ved Foden ophængt Vinglas. Senere hen gøres Cellekagerne mindre og mindre, og Overtrækket følger Konturerne af dem, indtil Reden ligner en ved Stiken hængende rund eller oval Frugt. Indgangen, der nu er af mindre Diameter, har stadig Plads i dens nedre Ende. Naar Tiden for Samfundets Opløsning ud paa Eftersommeren.