Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INSEKTERNE
375
set dem trænge ned til, er 2 Fod . . . Denne Maade at leve paa tillader ikke Dannelsen af Celler, Oplagsrum og andre Indretninger, der karakteriserer mere hjemkære og mindre angrebslystne Myrers Boer. Den eneste Tilnærmelse til noget saadant er, at de tager Sprækker i Jorden, Klipperevner, Mellemrummene mellem mindre Sten o. 1. i Brug, for saavidt de falder inden for deres Hvilesteders Grænselinier.«
Meyer giver et livligt Billede af disse Dyrs Vandringer: »Næppe havde vi strakt vore mødige Lemmer paa Feltsengen, før der udenfor opstod en Løben og Banden, hvoraf vi kun behøvede at opfatte det ene Ord »Siafa« (Drivermyre) for straks at springe op. Faa Minutter efter var de i Teltet og bredte sig rask overalt, krøb ind under vore Klæder og bed os med deres skarpe Kæber, saaledes at vi ligesom vore Folk bandende tog Flugten. De var kommen til Stede i saa stor Mængde, som jeg ellers aldrig har set, saa det var for denne Nat ikke til at tænke paa at vende tilbage til Teltet . . . Paa tidligere Ekspeditioner er jeg navnlig ved Rufufloden flere Gange bleven forjaget fra Teltet af Drivermyrer. Om Natten eller paa fuldstændig solløse Dage udfører de deres Røvertog aabenlyst, paa Soldage vandrer de derimod kun i Græssets eller Løvets mørke Skygger og bygger sig paa skyggeløse Steder haandbrede, overhvæl-vede Stier af Jordpartikler, paa hvilke de finder Beskyttelse mod Solstraalerne. Tidlig om Morgenen og paa kølige Dage med overfrakken Himmel har jeg ofte iagttaget disse Myrenomader, naar de et haandbredt, sammenhængende Tog krydser vor Vej og fik vore marcherende Folk til rask at hoppe over dem med Raabet: »Siafa«. Der er tydelig nok tre Kaster i deres Kolonner. Til begge Sider af Toget staar med regelmæssige Afstande Medlemmer af den største Kaste og strækker deres stærkt krummede, spidse Kindbakker, der er lige saa lange som Legemet, aabnede ud mod Ydersiden for at modtage hver sig nærmende Fjende paa tilbørlig Vis. Under deres Beskyttelse vandrer de to andre Kaster af Sted, hurtigt og i tætte Skarer. De større iblandt dem, der er væbnede med lige, skarpe Kindbakker paa halv Legemslængde, har øjensynlig det Hverv at sønderskære og sønderbide det trufne Bytte, hvorimod det er den tredie, kun med smaa Kindbakker udrustede Kastes Sag at bortslæbe de enkelte Stykker. Bringer man med en Stok Forstyrrelse i Togets Harmoni, styrter de to førstnævnte Kaster sig rasende løs mod den indtrængende, medens den tredie flygter skyndsomt med sine Byrder.«
I Sydafrika og Meksiko lever der Honningmyrer, af hvis Arbejdere nogle er omformede til levende Honningbeholdere, der ses ophængte paa Boens Vægge med vældigt udspilet Bagkrop. De bliver madede af de andre Arbejdere og giver sagtens Honningen, der udspiler dem, fra sig, naar det forlanges af dem.
Rigest paa biologisk interessante Dyreformer er uden Tvivl Amerikas varme Egne. Om nogle af de ejendommeligste Former