ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
376 DYRENES LIV her skriver Dreyer bl. a.: »I Brasilien regerer Myrerne«, siger et spøgende Mundheld, og der kan være noget om det, skønt deres Regimente naturligvis langtfra er ubestridt eller enevældigt. Vist er det i alt Fald, at man mange Steder maa regne med Myrerne i alt, hvad man foretager sig, thi de er allestedsnærværende og griber ødelæggende ind paa mange Punkter. Havers og Plantagers værste Fjender er saaledes de bladskærende Myrer, der i adskillige Egne umuliggør Dyrkningen af værdifulde Frugttræsorter, og i Husene maa man ofte kæmpe haardt for at skærme Fødemidlerne mod disse og andre Myrers Angreb. I Mark og Skov er man udsat for Overfald af stikkende og bidende Hærskarer, og Naturforskeren maa allevegne have et Øje paa hver Finger for at skærme sine Samlinger mod Myreødelæggelse. Man vilde dog dømme overfladisk, hvis man ansaa Myrerne for udelukkende skadelige, thi de bidrager maaske mere end nogen anden Faktor indenfor Dyreverdenen til at bevare Ligevægten i Naturen. De — og Termitterne — fjerner og uskadeliggør døde dyriske og Plante-Stoffer, der ellers vilde hemme og tage Plads op for nyt Livs Opstaaen, de spiller —- atter i Forening med Termitterne — en lignende Rolle for Muldjordens Tilbliven og Udluftning som Regnormene i de nordligere Egne, og de udrydder endelig en uhyre Mængde Insekter og Insektyngel, der ellers vilde tage Overhaand til Skade for Planteverdenen og til stor Gene for Mennesket. Alt i alt tør det vist nok siges, at Myrerne gør mere Gavn end Skade —• set fra Menneskenes Synspunkt —, om det end maa indrømmes, at den Skade, de volder, Honningmyrer. er lettere at faa Øje paa, end det Gavn, de gør. De mærkeligste af alle Regionens mange Myrer er de saakaldte Bladskærere eller Parasolmyrer, Brasilianernes Saüba-Myrer, Fællesnavne, der omfatter en hel Række Arter af Slægten Atla. De forekommer overalt i de varmere Dele af Regionen, hvor der findes Træer eller Buske, ligesom ogsaa i de sydligste Dele af Nordamerika, og jeg har haft den Lykke at kunne følge deres Færd paa Kuba og i Meksiko. Paa Kuba blev jeg en Dag opmærksom paa en Myre-