Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

380 DYRENES LIV fra nogle Ctm. til Vs M og mere brede, banede Veje eller Stier. I Texas har M. Cook fulgt en saadan Tunnel, der var henved 150 M. lang og gennemsnitlig laa en halv, men sine Steder indtil 2 M. dybt under Overfladen. Den fortsattes, da mere fremkommeligt Terræn var naaet, af en Sti oven paa Jorden til det udsete Træ, der stod ialt 200 M. fra Tuen, og baade Tunnel og Sti forløb paa det nærmeste i en ret Linie. Ogsaa betydelige, dybe Vandløb underminerer disse Myrer. Man har saaledes Bevis for, at de har lagt Tunnel under en Aa paa 10 M.s Bredde og 5 M.s Dybde for at faa Adgang til en Have, og i Brasilien paastaas det, at de har undermineret Floden Parahhyba paa et Sted, hvor den er ligesaa bred som Themsen ved London. Alt dette er i højeste Grad beundringsværdigt, men i lige saa høj Grad gaadefuldt. Hvorfra ved de, at der paa den anden Side af en bred Aa eller Flod er Træer, som de kunde ønske at faa Adgang til? At de skulde kunne se saa langt, er meget usandsynligt; snarere kunde man tænke sig, at deres Lugtesans kunde spille en Rolle her. Hvorledes holder de Retningen paa deres underjordiske Arbejder, hvem fatter Planen til disse, og hvem leder dem? Medens vi er ude af Stand til at besvare disse og mange andre Spørgsmaal, der knytter sig til Bladskærernes Liv og Færd, er et andet, der længe var gaadefuldt, nu tilfredsstillende besvaret, det nemlig, hvad de benytter de hjemslæbte, ofte saa enorme Bladmasser til. Man antog længe, at de og deres Yngel levede af Bladene, eller at disse blev brugte til at udfore deres Gange og Hulrum med, men Belt og Alfred Müller har vist, at Forholdet er et helt andet og langt vidunderligere. Flere Forskere havde set, at Bladskærernes Boer indeholder store Rum, som er næsten helt opfyldte med en temmelig løs, svampet og til Dels noget grynet Masse, gennemvævet af hvide, fine Traade og ofte besat med smaa, hvidlige, knopformede Legemer. De havde ogsaa rigtigt formodet, at denne Masse bestaar af de tyggede Blade, men den rette Sammenhæng med den var ikke gaaet op for dem. Sagen er den, at Massen benyttes til Svampeavl! De hvide Traade er Vævet {Myceliet) af en Svamp, Rosites gongylophora, fra hvilket der, naar det findes under normale Forhold ude i Naturen, skyder store Paddehatte op. Men Myrerne forstaar ved Beskæring af Mycelietraadene at hindre disses Fremkomst, og i Stedet for dem danner der sig saa de omtalte, knappenaalshovedstore, hvide Legemer, der under en stærk Lupe ligner smaa Kaalhoveder. De indeholder en stor Mængde Næringsstof og udgør Myrernes vigtigste Føde. Naar et Svampebed ophører at give rigelig Høst, siges Dyrene at gøde det! Vist er det i alt Fald, at de undertiden slæber Hestegødning hjem og ned i Boet, og det ligger da nær at tænke sig, at de virkelig anvender den til at forøge deres Kulturers Givtighed. Til sidst ophører imidlertid den tyggede Bladmasse at give Udbytte, og den bliver da taget i Brug til Lejested for Yngelen, idet den gennemsættes af Gange og