Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

INSEKTERNE 381 udhules til Celler, i hvilke Larver og Pupper findes anbragte. Masserne udfylder aldrig fuldstændigt de Rum, i hvilke de er ophobede, men der er stedse Plads nok uden om og oven over dem til, at Myrerne kan røgte dem og høste Svampeknopperne. Hvor forbavsende hele denne utvivlsomt rigtige Tydning af de forefundne Forhold er, og hvor forbløffende det i første Øjeblik kan synes, at Bladskærerne virkelig driver en saadan, tilsyneladende rationel Svampeavl, maå man dog ikke se mere deri, end der virkelig er. Det er næppe nødvendigt at antage, at Dyrene ved Besked med, hvad de foretager sig, kender Svampens Livshistorie o. s. v. Deres Forfædre har rimeligvis engang levet af Blade, som de tyggede til Brug for Yngelen, og som de maaske i gode Tider har magasineret op. i fint fordelt Tilstand. Der har saa udviklet sig Svampemycelium i Massen, og Myrerne har fundet Behag i Traadene, der ved den stadige Begnavning forhindredes fra at sætte Frugtlegemer, men til Gengæld skød de omtalte Knopper ud. Efter-haanden er de saa gaaet over til at blive Svampeædere, og Bladene har de vedblivende indhøstet, ikke fordi de ved noget om Forholdet mellem dem og Svampene, men drevne af et for Samfundet nødvendigt Instinkt. Selv om dette nu forholder sig saa, er der dog nok at undres over. Det er saaledes klart, at der paa de indslæbte Blade maa forefindes Sporer af mange andre Svampe end den ene, der dyrkes, og som — i Parentes bemærket — næppe er den samme for alle Arter pg i alle Egne. Disse Sporer maa vistnok til Dels spire i den tyggede Bladmasse, men saa blive fjernede af Myrerne, der driver absolut Renkultur af én Svamps Mycelium. Kan »Instinktet« ogsaa sige dem, hvilke Traade de skal luge bort, og hvilke de skal bevare? Mærkeligt er det ogsaa, at disse Myrer altid har Held til at faa Sporer af den Svamp, de dyrker, ned i Boet, hvis de ikke paa en eller anden Maade er i Stand til at skelne dem fra andre Svampesporer. Har de en Gang faaet dem fat og bragt dem til at udvikle Mycelium, vil de vistnok let kunne forplante dette fra det ene Bladbed til det andet. Og, hvis det forholder sig rigtigt med Gødningen af Svampebedene: kan de da virkelig være kommen under Vejr med Virkningen af denne uden Fornuft og Fornuftslutninger? Det er saare vanskeligt at se klart i disse Forhold, og man staar stadig Fare for at dumpe i Undervurderingens Scylla, naar man vil undgaa Overvurderingens Karybdis. At Myrerne er højt udviklede Væsener, derom er der ingen Tvivl, men de staar os Mennesker saa fjernt i alle Henseender — sjæleligt som legemligt —, at Bedømmelsen af deres Kvalifikationer bliver i høj Grad usikker. Bladskærerne, af hvilke den afbillede A. cephalotes er en af de største, almindeligste, videst udbredte og bedst iagttagne Arter, er hadede overalt, hvor Havedyrkning og Agerbrug har Betydning, og man har søgt at komme dem til Livs paa mangfoldige Maader, ligesom der ogsaa er udsat store Præmier for Opfindelse af pro-