Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
382
DYRENES LIV
båte Midler til at udrydde dem. Men alt forgæves. Kun hvor en »By« er saaledes beliggende, at man kan lede en tilstrækkelig Mængde Vand ned i den, kan det lykkes at drukne eller fordrive Beboerne. Alt andet : Udgravning af Gange og Rum, Indblæsning af giftige Luftarter, Indhældning af giftige Vædsker o. s. v., mis-
lykkes som Regel.«
En anden Art (Åtta malefaciens) har Darwin givet Navn af den agerdyrkende Myre, og om den udtaler han sig paa følgende Maade: •Den Art, som jeg kalder den »agerdyrkende«, er en stor brun Myre. Den bor i, som man kunde fristes til at sige, brolagte Byer og træffer ligesom en flittig og omhyggelig Landbruger passende og tidssvarende Forholdsregler for de forskellige Aarstider. Naar disse Myrer har udset sig et Sted til Ophold, graver de, dersom det er paa almindelig, tør Jordbund, et Hul, omkring hvilket de danner en otte til femten Ctm. høj, kredsrund Vold. Men naar Boligen skal ligge paa fladt Land, som kan blive oversvømmet, giver de Volden en Højde af 35—50 Ctm. og bygger den i en Form af en temmelig spids Kegle med en Indgang ved Toppen; disse Arbejder foretager de, om ogsaa Jorden paa den Tid, da Boligen anlægges, er fuldkommen tør. I begge Tilfælde jævner Myrerne Jorden omkring Volden og glatter dens Overflade indtil en Afstand af ca.
1 M. fra Indgangen til Byen, idet
Pladsen faar Udseende af at være smukt brolagt, hvad den i Virkeligheden ogsaa er. Indenfor denne Gaard taales, med Undtagelse af en vis kornbærende Græsart, ikke et eneste grønt Blad. Efter at Myrerne har plantet den omtalte Kornart i en Kreds, henved 1 M. fra Midten af Volden, plejer de den stadig med den største Omhu ved at afbide alle andre Græsarter og Urter, som spirer frem imellem den og i en Afstand at 30—60 Ctm. uden for deres Agre. Den dyrkede Kornart vokser frodig og giver en rig Høst af smaa, hvide, kiselhaarde Frø, som sete under et Forstørrelses-
Arbejder af agerdyrkende Myre i Færd med at høste.
glas, i høj Grad ligner almindelig Ris. Naar Kornet er modent, bliver det omhyggelig indhøstet og bragt ind i Kornkamrene af Arbejderne, som her afskaller Avnerne og gemmer det. Avnerne kastes ud over Grænsen for den brolagte Gaard.«
Vi træffer i Amerika flere interessante Tilfælde af Gensidigheds-
forhold mellem Myrer og Planter. Herom skriver Dreyer: »Kom-