Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

INSEKTERNE 383 mer man til at støde til visse Arter af de i de tropiske Dele af Sydamerika saa almindelige Cecropier, slanke, tyndstammede Træer med store, haandlappede Blade, bliver man ofte overfalden af en Hærskare smaa, bidske Myrer, mod hvilke man har ondt ved at værge sig. De er Træets gode Aander, der beskytter det mod Angreb af Bladskærere, Larver og andre Fjender, og som til Gengæld finder sig Bo og Føde beredt i og paa det. Dets Stamme bestaar nemlig af et Antal Led, der hver indeslutter et ved Tværskillerum fra Naboerne afgrænset Hulrum, hvis Ydervægge er solide overalt undtagen paa et enkelt Sted, hvor de svinder ind til en tynd Hinde, hvis Plads udvendig antydes ved en Fordybning. Dette tynde Sted findes altid oppe ved Ledets øverste Grænse, og gennem det baner Myrerne sig Vej ind til Hulrummet, hvor de indretter sig en Rede, til hvilken de synes at tage Emner fra Træet selv. De benytter nemlig en af dette udsvedet, brunlig, til en harpiksagtig Masse inddampet Saft til Opførelse af de Vægge og Skillerum, ved hvilke de efterhaanden inddeler Rummet. Et Samfund grundlægges af en befrugtet Hun, der efter at have kastet Vingerne borer sig ind i en Cecropia-Stamme. Det Hul, hun frembringer i den tynde Skillehinde, gror hurtigt efter med et svampet Væv, der tjener hende til Føde, medens hun lægger sine første Æg og opklækker det første lille Kuld Arbejdere. Naar disse er komne frem af Pupperne, er deres første Gerning den at aabne Hullet paa ny og saaledcs sætte det unge Samfund i Forbindelse med Yderverdenen. I Tidens Løb lukker det sig dogatter, eftersom det ikke mere bliver benyttet. Arbejderne gennemborer nemlig Skillevæggene til Rummene over og under deres, og paa den Maade kommer alle Hulhederne i en Stamme efterhaanden til at staa i Forbindelse med hverandre; men kun de øverste Afdelingers Ud-gangsaabninger bliver benyttede, de andre faar Lov til at gro til. Mange Gange er flere Rum i et Træ bievne besatte af Dronninger, og de saaledes opstaaede Samfund maa da antages, om ikke just at smelte sammen, saa dog at danne en Slags Forbundsstat, hvis enkelte Afdelinger bevarer en vis Selvstændighed. Vi har set, hvorledes Træet yder Dronningen Føde og Samfundet Materiale til dets Byggearbejder. Men ikke nok hermed — det byder ogsaa den voksende Myrestat, hvad der behøves til Ernæring for Folkets Skarer. Hver af de store Blades Stilke er paa sin Underside beklædt med tætte Haar paa et Parli af nogle Kvadrat-ctm.s Størrelse, og mellem disse Haar vil man ved nærmere Eftersyn finde liggende løst et stort Antal smaa, brune og ægformede Legemer, der kunde ligne Insektæg — forudsat rigtignok, at Myrerne ikke har samlet dem ind. De er frembragte af Bladstilken ved en stærk, lokal Celledannelse under Overhuden, der til sidst sprænges af den i Størrelse tiltagende Cellehob, som saa falder ud og opfanges af Haarene, fra hvilke Myrerne sanker dem op og bærer dem hjem til Føde for sig og Yngelen. De indeholder en