Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

384 DYRENES LIV overordentlig stor Mængde Næringsstoffer, baade fede Olier og Æggehvidestof. Schimper, der nøje har undersøgt disse Forhold, har vist, at baade Dannelsen af de tynde Steder paa Ledenes Væg og af de omtalte Cellehobe maa opfattes som Tilpasninger fra Plantens Side, hvis Betydning det er at lokke Myrer til og binde dem til Træet. Hvilken Fordel dette har af deres Nærværelse, ses bedst af, at er der en enkelt Gang et Træ af de myrehusende Arter, der ikke er blevet besat af Myrer, saa bliver det i høj Grad hjemsøgt af Bladskærere, som synes særlig forhippede paa Cecropia-Blade. Hvilken uovervindelig Sauve-garde de i saadanne Træer levende Myrer er, viser en Hændelse, Schomburgk beretter. Han traf i Guyana paa et Træ, der ligner en Cecropia i mange Henseender og er »myrmecophilt« som dette (Triplaris americana). Det var beboet af en yderst smertefuldt stikkende Myre (en Cryptocerus), og S. var engang saa uforsigtig at brække en Gren af et saadant Træ, medens han befandt sig i en Baad paa Orinokofloden. Øjeblikkelig blev han overfalden af Myrernes Hærskarer, der i et Nu fyldte Baaden saaledes, at han selv og alle hans Ledsagere straks sprang i Vandet, halvgale af Smerte, for at befri sig for Dyrene. Endog nogle tamme Aber fulgte deres Eksempel, skønt de ellers er yderst vandsky af sig. Det kostede en lang Kamp og mange smertefulde Stik at tilbageerobre Baaden og rense den for Myrer, og endnu flere Dage efter var de utallige Stik kendelige paa alle Legemer ved Svulst, Rødme, Haardhed i Huden og Smerter. Det er imidlertid ikke alle Cecropia-Former, der byder Myrerne de omtalte Fordele, og de, der ikke gør saa, er aldrig beboede af saadanne, skønt ogsaa de har hule og leddelte Stammer. Desuagtet bliver de ikke besøgte af Bladskærere, idet de nemlig har uddannet sig et andet Forsvarsmiddel mod disse. Deres Yderhud er voksagtig og saa glat, at deres smaa Fjender ikke kan krybe op ad dem. En anden »myrmecophil« Plante er den i Centralamerika almindelige Oksehornsakasie (Acacia cornigera). Den var, da jeg traf paa den i Meksiko, netop i Færd med at skyde nyt Løv som Følge af de første Regnbygers Indflydelse, og i dens mægtige, om Oksehorn mindende Tornepar begyndte Myrelivet at røre sig efter den lange Tørketid. Alle dens Grene er besatte med parvis siddende, respektindgydende Torne, og tæt ved Spidsen i den ene af ethvert veludviklet Par ses der en lille, oval Aabning. Saa snart jeg rørte ved en Gren, kom der en ophidset Myre ud af dette Hul, altid kun én, rimeligvis en befrugtet Hun, der havde bjerget sig over Suitetiden og nu var ved at grunde et nyt Samfund; den var i hvert Fald betydelig større end de senere udklækkede Arbejdere. Skar jeg Tornene igennem paa langs, viste de sig at være hule, og de to Tornes Hulheder stod i Forbindelse med hinanden forneden, hvor der fandtes et lille Antal Myrelarver, som blev fodrede og passede af den enlige Myre. Efter længe at have frydet mig ved at iagttage Planten og My-