INSEKTERNE
385
rerne, skar jeg en Del Torne af, som blev gemte i en Æske. Da
denne en fjorten Dages Tid efter blev aabnet, vrimlede den af Myrer: vingede Hanner og Hunner og smaa, vingeløse Arbejdere i Masse. De var bievne udklækkede imens og syntes at befinde sig overmaade vel; rimeligvis havde de levet af det svampede Væv, der fyldte nogle af de unge, endnu da jeg tog dem, af Myrer ubeboede Torne. Thi nu var der bidt Hul paa dem alle, og alle var
hule. Det fremgaar heraf, at Myrerne rimeligvis sværmer lige efter
Regntidens Begyndelse.
Akacien byder altsaa Myrerne Bolig i Tornene og et vist Maal Føde i disses Indre, men den byder mere. I Spidsen af de fleste af dens Smaablade — de sammensatte Blades enkelte Afsnit — sidder der et lille stilket, rødgult Legeme, som bestaar af en Hob Celler fyldte med nærende Stoffer. Faar disse Legemer Lov til at skøtte sig selv, falder de af uden tilsyneladende at være til andet end Udgift for Planten, men er Tornene beboede af Myrer, som de næsten altid er, bli
Torne af Oksehornsakacie beboet af Myrer.
ver de indsamle-
de og fortærede
af disse, for hvem de er bestemte som Middel til at lokke dem til at bosætte sig paa Busken. Myrerne forsvarer saa paa deres Side denne mod Angreb af Bladskærere og andre fordærvbringende Insekter og Larver, maaske ogsaa mod større, bladædende Dyr, hvis Tornene ikke er tilstrækkelige til at holde saadanne borte. Deres
Brehm: Dyrenes Liv. III.
25