Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
386
DYRENES LIV
Stik er meget smertende, og selv store Pattedyr skal rimeligvis snart lære at holde sig fra en af dem forsvaret Plante.
Heterogyner (Heterogyna) er en Fællesbetegnelse for nogle myrelignende Insekter, hvis væsentlige Kendemærke er, at Hunnerne mangler Vinger. Hunnen har en kraftig Giftbraad, og der findes ingen golde Individer. Hertil hører bl. a. den europæiske Bimyre (Mutilla europaed), hvis uvingede Hun har et fladt, meget ujævnt Hoved uden Biøjne, et firkantet, rødt Bryststykke og en sort, tæthaaret Bagkrop med rustgule Baand paa nogle af Ledene. Hannerne har baade Biøjne og Vinger. Ved at gnide den anden og den tredje Bagkropsring imod hinanden kan begge Køn frembringe en temmelig stærk Lyd, der vistnok tjener som Lok-ketone. Om Sommeren ser man Hunnen paa sandede Veje, hvor den løber ensom omkring, saa
Europæisk Bimyre. Han og Hun. flittig som en Myre, medens Hannen besøger Blomster og Planter,
som er angrebne af Bladlus. Larven lever snyltende hos Humier og æder de udvoksne Hunilelarver, af hvis Kokoner der da fremkommer Bimyrer. Bimyren er ca. 1 Ctm. lang og temmelig sjælden.
Gravehvepsene (Pompilidce) har stilket Bagkrop og Giftbraad. Deres Larver lever af at udsuge levende eller dødt Bytte, som deres Mødre, der selv suger Blomsterhonning og andre søde Plantesafter, forsyner dem med. Efter Udtog af »Vor Klodes Dyr« skal vi meddele følgende om disse interessante Insekter: Paa sandede, solbeskinnede Pletter i Skove, Heder og Klitter vil man undertiden kunne faa en Bembex at se i Arbejde. Den er temmelig stor, P/g til 2 Ctm. lang, gulbroget og forsynet med en snabellignende Forlængelse af Overlæben. Højlydt summende flyver den kredsende om nogle Smaahuller i den sandede Jordbund ofte med en død Flue mellem Benene. Hullerne har den selv gravet, og man vil i dem finde en tyk, hvid Maddike oven paa en Bunke Fluer, som den ivrigt udsuger. De Fluer, Moderen saaledes forsyner den med, er dræbte, ikke ved Stik, men derved, at hun bidende har knust deres Bryst. Da hver Larve kræver et betydeligt Antal Fluer til sin Ernæring, indtil 70—80, hvis de er smaa, og da hver Hun sandsynligvis har adskillige saadanne graadige Børn at forsørge, danser hun visselig ikke paa Roser. — Paa lignende Steder kan man, og det langt hyppigere, iagttage nogle sorte Gravehvepse med rød Bag-