388
DYRENES LIV
kommende altid var det samme, og at de fulgte efter hinanden nøjagtigt i samme Rækkefølge. En amerikansk Naturforsker, Dr. Peckham, har imidlertid anstillet en Række indgaaende Undersøgelser af forskellige Gravehvepses Færd, og han er kommen til det Resultat, at Favre har skildret deres Instinkter som mere uforanderlige og stærkere udprægede, end de i Virkeligheden er. De kunde tænkes fuldkomnere og bliver det maaske ogsaa med Tiden, thi en
2 Gravehvepse (Pompilider); Dyret forneden er i Færd med at lamme en Edderkop, Dyret foroven har lammet sin og er nu i Færd med at slæbe Byttet bort.
Del af Byttet er ikke blot lammet, men virkelig dræbt, og Stikkene er ikke altid lige mange, følger ikke altid efter hinanden i den samme Orden og er ikke altid lige nøjagtigt førte. For at forstaa Sagen, maa man erindre, at Insekternes Nervecelleknuder (Ganglier) fungerer hver for sig som Centrum for Bevægelsesnerverne fra en bestemt Del af Legemet. Skal hele dette lammes, maa alle Cellehobene sættes ud af Virksomhed, og det er det, Gravehvepsene gør ved deres Stik. Naar Snudebillen lammes med ét saadant, er det, fordi den kun har ét Ganglie, medens Faarekyllingerne har tre og Sommerfuglelarverne mange. Jo sikrere og mere centralt Stikket rammer, og jo flere af Knuderne der ved dets mekaniske Virkning