Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

INSEKTERNE 389 og ved den indførte Gift gøres uvirksomme, des fuldkomnere vil Lamheden blive, og des sikrere vil Afkommet trives. Dræbes Dyrene ved Læsionerne, vil de maaske gaa i Forraadnelse, før Larverne har draget Nytte af deres friske Safter, og bliver de ufuldkomment lammede, kan de gøre disse Skade ved deres krampagtige Bevægelser. Men er de helt lammede, holder de sig levende og friske men ubevægelige saa længe, at Larven kan nyde godt af dem alle uden Risiko for at mases af dem. Ingen Gravehveps har nogen Sinde haft mindste Begreb om, hvorfor den stak netop sa aledes og netop saa mange Gange, men de, der stak bedst, sikrest og mest formaalstjenligt, har haft størst Udsigt til at formere sig og har nedarvet det stadig fuldkomnere Instinkt til sine Efterkommere. Naar en Gravehveps endelig har fyldt sit Jordhul med saa mange lammede Dyr, som Artens Skik er, stopper den Indgangen til og belægger den med Smaasten o. 1. Men ak! kun alt for ofte har en snedig Snyltehveps eller Flue paa en eller anden Maade faaet et Æg eller Larve anbragt i den, til Fordærv for den legitime Beboer. Til disse Snyltere hører bl. a. de prægtigste af alle vore Hvepsearter, Guldhvepsene (Chrysidæ), der ofte skinner og lyser i herlig Metalglans paa Sommerens Blomsterflor. Til alle andre Tider ses de paa Steder, hvor Gravehvepsen anlægger sine Yngleboer, lurende paa Lejlighed til at lumske et Æg ned i et af disse. Larven lever højt paa de indbragte Dyr og formodentlig ogsaa paa selve Gravehvepsens Afkom. Mod Stik af dennes farlige Braad er Guldhvepsen beskyttet ved sit meget haarde Kitinpanser og ved sin Vane, at rulle sig kugleformet sammen i Farens Stund, saa de blødere Partier paa dens Legeme dækkes af de haardere.« Gallehvepsene (Cynipidaé) er smaa, uanselige Dyr. De er aldrig prydede med lyse Tegninger, og Følehornene er lige, temmelig lange, traaddannede, undertiden kølledannede i Enden; Hovedet er lille, næsten kuglerundt og Bagkroppen er sammentrykt og forbunden med Brystet ved en kort Stilk. De smukke, æblerøde Udvækster, af hvilke der ofte træffes flere paa Undersiden af et Egeblad, er almindelig bekendte under Navn af »Galæbler«, og en mere træagtig Slags Galæble, som kommer fra Østerland, bliver brugt ved Tillavning af Blæk. Disse og mange andre Misdannelser paa Planter, »Galler*, er sygelige Udviklinger af Cellevævet, opstaaede ved dyrisk Paavirkning og bestemte til at yde Ophavsmandens Yngel Næring og Ly. Det er ikke faa Insekter, der fremkalder Galler. Fluer, især Gallemyg, nogle Biller, Bladlus, Blad- og Gallehvepse hører med til Rækken. Da ingen Plantedel fra Roden til Grenen, fra Bladet til Blomsten og Frugten er sikret imod Galledannelse, findes der selvfølgelig en overordentlig Mangfoldighed af Galleformer. Naar en af de smaa Hvepse stikker