Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INSEKTERNE
391
Galler.
Egens Gallehveps og dens
hist sine dør
man
bragte Galler ofte afviger saa stærkt fra hverandre i Udseende, at man ikke skulde tro, de skyldtes samme Hvepseart (Dreyer).
Egeblad-Gallehvepse (Cynips folii) fremkalder de runde, kødfulde Galæbler, som er saaledes anbragte paa Egebladenes Underside, at man ikke ser Spor af dem paa Oversiden. Det lille Dyr er glinsende sort paa Bagkroppen og ellers mørkebrunt. Af alle vore Skovtræer grønnes Egen som bekendt sidst; inden dette er sket, kryber denne Hveps langsomt om paa de endnu helt lukkede Knopper og anbringer ved et Stik og her et af Æg. Derpaa den, og dersom venter med at besøge Skoven, indtil den er udsprungen, faar man ikke selve Hvepsen at se. I Løbet af Sommeren eller om Efteraaret kender man let de stukne Blade paa Galæblerne, og man kan allerede om Efteraaret finde Hvepsen fuldt udviklet i Larvekammeret, hvilket den i Almindelighed først forlader det kommende Aar. Indskrumpede, endnu paa Grenene hængede Galæbler er beboede af Snyltere.
Det er bekendt, at man allerede i Oldtiden førte sig en Gallehveps, nemlig Figenens Gallehveps (Blastophaga grossorum'), til Nytte for at skaffe sig mere saftige og velsmagende Figener. I Grækenland anvender man endnu den Dag i Dag stor Omhu paa de dyrkede Figentræers »Kaprifikation«. Gallehvepsen lever paa de vilde Figentræers Frugter og er paa den Tid, da disse endnu er aldeles umodne, fuldstændig udviklet. Den vilde ogsaa holde sig rolig i Figenerne, naar man ikke forstyrrede den. Men man afplukker de vilde Figener, binder to og to sammen med et Straa og hænger dem op paa de dyrkede Figentræers Grene. Naar de ophængte Frugter udtørres og skrumper sammen, tvinges Hvepsen til at forlade dem. Den frembringer nu et andet Slægtled og udser de ædle Figener til Bolig for sin Yngel. Men førend denne opnaar sin Udvikling, bliver Figenerne høstede, og Larverne gaar saa til Grunde, efter at de ved deres Tilstedeværelse har bidraget til at fremkalde en stærkere Saftopstigning til Frugten og derved forædlet den.
Hos Rosens Gallehveps (Rhodites rosaé) er hele Bagkroppen