Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
392
DYRENES LIV
undtagen dens Spids samt Benene brunrøde; ellers er Farven sort. Denne Gallehveps fremkalder de saakaldte Rosenæbler, Rosenmos eller »Bedeguar«, som man fordum har tilskrevet en helbredende Kraft. Gallen er moden om Efteraaret, men først til næste Foraar arbejder Hvepsene sig frem og med dem ogsaa andre Beboere, som Smuthvepse o. s. v.
Om Rosengallens Udvikling skriver Bergsøe: »I Midten eller Slutningen af April vil en opmærksom Iagttager finde den mørktfarvede xGallehveps spadserende langsomt omkring paa de vilde Rosers Blade, især hvor disse staar noget tættere sammen. Hunhvepsen vandrer spejdende omkring, standser af og til, undersøger de spædere Kviste med Følehornene og vandrer saa langsomt videre. Pludselig standser den, omfatter Kvisten med sine Fødder, og idet den hæver Bagkroppen noget i Vejret, aabner den det bageste Led paa vid Gab
Rosens Gallehveps; den moslignende Masse er en Galle.
og stemmer den haarfine Læggebraad, der lig en krum Fjeder træder ud af Spalten, mod Kvistens Bark. Medens Hvepsen selv sidder uden anden Bevægelse end en svag Skælven i Følehornene og Benspidserne, synker Læggebraaden under svage, sitrende Bevægelser dybere og dybere ned i Kvisten, og saaledes sidder Hvepsen fordybet i sit Arbejde fra Aften til Morgen, saa at den bruger 12—16 Timer om at aflægge sine Æg. Endelig trækker den Læggebraaden til sig og kryber udmattet videre for kort Tid efter at gaa til Grunde. Undersøger man nu det saarede Sted, vil man forbauses over, med hvor megen Omhu den har benyttet sin Tid. I Rosenkvistens Bark ses en lille Spalte, dækket med en sejg Lim, og bøjer man Spaltens Rande tilbage, ser man de smaa, hvide Æg ligge frit, hver i en Celle, der er savet ind i Veddet og afgrænset fra Nabocellerne ved tydelige Vægge. Nu først forstaar man de seksten Timers rastløse Arbejde, men ser man hen til den Træskærerkunst, som her er udfoldet af en saa svag Skabning, forbavses man over, at den har kunnet udrette alt dette i saa kort Tid. Men endnu mærkeligere er Virkningen af den fine Gift, som den har ladet tilbage i Saaret. Allerede nogle Dage efter svulmer Rosenkvisten op paa det angrebne Sted, der viser sig en sygelig Tilstrømning af Saft, og nu dannes lidt efter lidt de ejendommelige moslignende Trevler, som tilsidst omslutter og dækker hele Gallen. Planløst, uregelmæssigt, sygeligt