Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

INSEKTERNE 393 vokser tilsyneladende det hele, og dog har disse moslignende Dannelser deres store Betydning for de i Dybden levende Larver. Disse Mostrevler er nemlig et passivt Vaaben, som den forsynlige Moder skænker sine Børn. Hverken egentlige Snyltehvepse eller andre Gallehvepse i Form af »Lejere« kan nu trænge gennem dette Tjørnekrat, naar det først har dannet sig; men deres hyppige Tilstedeværelse i Gallerne viser kun, at de har skyndt sig at aflægge Æggene, før det beskyttende Dække blev til. Hen ad Høsten staar »Rosenkongen« i sin fulde Størrelse og kappes med de røde Hyben om Skønhedens Pris. Sammen med Bladene visner ogsaa Rosenkongens Mosdække, og der bliver nu kun den haarde, træagtige Galle tilbage, der er delt i flere Kamre, hver med sin lille, krummede Larve. Disse bliver fuldt udviklede Pupper hen ad Høst, men tilbringer Vinteren i det beskyttende Gemme. Først i det næste Foraar gnaver de sig gennem Gallens haarde Skal og kommer, modsat Slægten Cynips, frem i begge Køn. Naar Parringen er foregaaet, begynder Hunnerne at aflægge Æggene, og den skildrede Udvikling gentager sig paa ny.« Den artrige Slægt Evania lever i alle Jordstrøg og synes at snylte hos Kakerlakker og Bier. Det er smaa Hvepse af et ejendommeligt forkrøblet Udseende, idet den seglformig sammentrykte Bagkrop paa Grund af sin Lidenhed næsten forsvinder i Sammenligning med Brystet. De tykke, lige Følehorn har samme Længde som Kroppen. Den 3—4 Mm. lange Euania minuta synes at være den længst imod Nord udbredte Art. Ved Sommertid ser man et slankt lille Dyr flyve om ved gamle Lervægge, og dette sker paa en saa mærkelig Maade, at det ikke godt kan undgaa en blot nogenlunde opmærksom Iagttager. Som en truende svun- .______ gen Kølle holder denne Aarevingede sin -K Bagkrop i Vejret, idet den spreder de lige-ledes kølledannede Skinneben paa det bage-ste Benpar vidt fra hinanden og uden at trættes vugger sig i sagte Buesvingninger Pilbærer, tæt op til Muren. Kun sjældent ser man den kravle omkring med Storkeskridt og opretstaaende Vinger. Det er den hos visse skindvingede Insekter snyltende Foenus assectator, et meget sammentrykt, sort lille Dyr med røde Pletter paa Bagkroppen. En anden lige saa almindelig, men noget smukkere Art er Pilbæreren (F. jacalator), der har en anselig Læggebraad. Braconiderne (Braconidaé) er i Almindelighed mindre Dyr, og kun faa af dem bliver ca. 1 Ctm. lange. Bagkroppen ender ofte i en udstaaende Læggebraad, der udgaar fra Bugsiden. Denne er altid blødere end Rygsiden, hvis forreste Led stundom er sammenvoksede. Disse Snyltehvepse er som oftest sorte eller rødgule