Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
394
DYRENES LIV
og flyver temmelig tungt. Der gives henved 200 skandinaviske Arter.
Bladlussnylterne (Aph.idius') har en tydelig stilket Bagkrop, samt buede, nedad rettede Følehorn. Det er smaa Hvepse, som alle snylter i Bladlus. Naar den i de angrebne Bladlus boende Larve er fuldvoksen, sidder disse døde med udspredte Ben og med stærkt opsvulmet, metalskinnende Bagkrop imellem de levende Kammerater.
Familiens almindeligste Slægt og den, der har de fleste Arter, er Microgaster, som kendes paa den lille, siddende eller stilkede Bagkrop, der altid er kortere end den forreste Del af Kroppen.
Med Undtagelse af to Arter, som snylter i Edderkoppeæg og Bladlus, tilbringer alle de øvrige deres Larvetilstand i Sommerfuglelarver. Naar Microgaster-Laverne er fuldvoksne, borer de sig ud
af Kaalormen og spinder Kokoner, saaledes som det er Tilfældet med M. nemorum, der snylter i Fyrrespinderens Larve.
Slægten Bracon har en siddende, næppe stilket æg- eller lancetdannet Bagkrop. Benene er for det meste rødlige eller
Microgaster nemcrums Larve, trængende frem af samme Farve
Fyrrespinderens Larve. har Bagkroppen; ganske
lyse eller sorte Arter er sjældne. Braconarterne synes især at snylte i de Billelarver, som lever i udgaaet Træ, saasom Træbukkenes, Snudebillernes og Træborernes. B. palpebrator snylter saaledes hos en i Naaleskovene
levende Snudebille. Den er sort, paa Benene nær, som med Undtagelse af Bagbenene er røde; Bagkroppen er ligeledes rød med en sort Plet paa forreste Led.
De ægte Snyltehvepse (Ichneumonidae) har en langstrakt Bagkrop med en blød Bugside. Følehornene er lige, tynde og mangeledede; undertiden er de flerfarvede og bæres næsten altid vibrerende. Læggebraaden er i Almindelighed fremstaaende. Ingen Snyltehveps summer under Flugten, eller naar den hviler sig, men nærmer sig lydløst sit Bytte; kun de større Arter har undertiden et lydeligt Vingeslag.
Snyltehvepsenes Talrighed er saa stor, at der alene i Norden lever flere Tusinde Arter. Om disse Hvepse skriver Bergsøe: »Blandt de aarevingede Insekter er der en, baade i Arter og Individer særdeles talrig Afdeling, som blot lever paa de andre Insekters Bekostning. Dette er Snyltehvepsene eller, som de med det systematiske Navn kaldes, »Ichneumonerne«. Snyltehvepsene er Dyr af en meget forskellig Størrelse og af et særdeles afvigende Udseende.