Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

INSEKTERNE 395 Alle stemmer imidlertid overens deri, at deres Bagkrop er fæstet til Bryststykket ved en tynd Stilk, og at deres Hunner har en kortere eller længere Læggebraad, hvormed de aflægger Æggene enten i eller paa andre Insekters Æg eller Larver, | stundom, men meget sjælden, paa de fuldkomne Insekter selv. Den af Ichneumonægget fremkomne Larve suger da den anden Larves Blod, hvorved denne bliver saa svækket, at den enten dør som Larve eller ikke bliver i Stand til at fuldende sin Forvandling, om den end kan forpuppe sig. Ofte er den enkelte Ichneumonart bunden til Larven af én bestemt Insektart, ligesom vi hyppig ser, at visse Insekter kun fortærer enkelte bestemte Planter, men ofte snylter Ichneumonerne paa forskellige Arters Larver. Undertiden lægger en Ichneumonart, især af de større, kun ét Æg i den Larve, der skal tjene dens Afkom til Næring og skyer da, dreven af et mærkeligt Instinkt, de allerede stukne Larver; andre lægger derimod en Mængde Æg i samme Larve. De er kraftige, modige, hurtige og letflyvende Dyr med næsten nervøse Bevægelser. De flyver og arbejder helst i det klareste Solskin, og de er paa Færde overalt, mellem Græsset, i Blomsterne paa Træernes Stammer, mellem Bladene, kort sagt overalt, hvor de kan vente at træffe et Bytte, der egner sig til deres Hensigt. Deres ydre Bygning er meget forskellig, da den stedse staar i Forhold til de Larver, som de angriber. Lever disse dybt gemte i Træet, har de en lang og bøjelig Læggebraad; lever Larven frit, finder man en kort, undertiden endog skjult Braad, findes Larven paa Buske, Planter og Træer, er de forsynede med Vinger, lever de paa Jorden, er de hyppigst vingeløse o. s. v. Slægten Ichneumon udgør Familiens Kærne. Den har en lancetdannet Bagkrop, som for største Delen sidder højere end Stilkens Rod. Læggebraaden er saa godt som skjult i Kroppen Ichneumonerne er de mest brogede Snyltehvepse, hvis Krop kan være baade rød, sort og hvid eller gul. Imellem Kønnene er der gærne stor Forskel i Farve, idet Hunnerne er mere brogede end Hannerne. Ichneumon pisorius er en af de største Arter; den er sort med rød Bagkrop og røde Ben; dog er Laar og de bageste Fødder sorte. Fra Juni ser man den i Naaleskove, hvor Hunnen anbringer et Æg i hver Kaalorm, den kan faa fat i. Hos en lille Gruppe smukke Snyltehvepser, Xoriderne, opsøger Hunnerne med deres lange Læggebraad Larver, som lever skjulte i Træ, og man træffer dem derfor fortrinsvis paa Stammerne af syge Træer. Bagkroppen er fortil noget smal og kan hverken kaldes stilket eller siddende. Læggebraaden kan være overordentlig udviklet som en fin, børstedannet Hale, der er indtil 3 Gange saa lang som Kroppen. En af de almindeligste nordiske Snyltehvepse og, naar den under sin Udvikling har faaet rigeligt Foder, tillige en af de største, er Pimpla instigator, som er 10 20 Mm. lang. Det er en sort Snylte-