Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

402 bYBÉNES IJV med Undtagelse af det brede, rødgule Midtstykke paa Bagkroppen, glinsende blaasort; Mund, Følehorn, Skinneben, Fødder og Vinger samt et Par Smaapletter er gule. Larven til Fyrrens Bladhveps (Lophyrus pint) viser sig undertiden i saa tætsluttede Rækker paa Træerne, at Stammerne bliver ganske gule, at Naalene aldeles skjules, og at den hænger paa dem i Klynger, saa store som et Menneskehoved. I Slutningen af Maj kommer den frem, og under heldige Vejrforhold kan der udvikles to Slægtled i det samme Aar. Larverne af det andet Kuld fremkommer da i August. Denne Hveps er almindelig i Fyrreskove i hele Skandinavien; de grønne Larver lever alene paa Fyr og over-vintrer i en Kokon under Mos i Skovbunden. Rapsens Bladhveps (Athalia spinartirn) er af og til, især i andet Slægtled, en Plage for Landbrugerne, idet Larven bortæder Bladene af de unge Rapsplanter om Efteraaret. Hvepsen viser sig første Gang i Maj, og man lægger da næppe Mærke til den, fordi den kun findes enkeltvis; dens Larve kan da heller ikke skade Rapsen synderlig, fordi denne da er bleven for stor. I Slutningen af Juli og August sværmer Hvepsen for anden Gang og flyver da omkring paa Pil og andre Buske for at slikke hos Bladlusene. De største af de ægte Bladhvepse hører til Slægten Tenthredo, hvis Hanner og Hunner ofte er forskellige indbyrdes. Denne Slægt omfatter smukke og kække Dyr, de eneste Bladhvepse, som undertiden æder andre Insekter. Sommerfuglene eller de Skælvingede (Lepidoptera) har fire Vinger, der næsten fuldstændig eller for en stor Del er bedækkede med Skæl eller skællignende Haar, det saakaldte Støv. Det er dette Støv, som giver Sommerfuglevingen dens skønne Farver, og det bestaar af en Mængde fine Skæl eller flade Haar af en ganske bestemt Form. Ethvert Skæl er fæstet til Vingens fine Hud ved en længere eller kortere Stilk, og alle Skællene sidder i Rækker, snart tættere og snart tyndere, som Tagsten i et Tag. Paa samme Sommerfuglevinge kan de være indbyrdes forskellige efter den Plads, de indtager, og de er fremdeles meget afvigende fra hverandre baade i Form og Farve hos de forskellige Arter. Der gives saa-ledes brasilianske Sommerfugle, hvis Vinger aldeles mangler Skæl, og i Europa har man ligledes nogle, hos hvilke en stor Del af Vingerne er gennemsigtig. Sommerfuglenes Larver eller »Kaalormc« kender man mere til end til nogen anden Insektordens. Man har al Grund til at beundre nogle af dem for deres Skønhed og til at frygte andre for deres Graadighed. Enhver Kaalorm bestaar, foruden af det hornklædte Hoved, af tolv kødfulde Led, af hvilke hvert af de tre forreste bærer et Par ledede eller i en Spids endende Brystfødder. I Enden