Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

INSEKTERNE 403 af Kroppen findes paa faa Undtagelser nær to bløde og uledede Fødder og imellem dem og Brystfødderne sidder der desuden fra to til otte korte Vortefødder, som er stillede saaledes, at der imellem dem og Brystfødderne i det mindste er to og imellem dem og Bagendens Fødder lige saa mange frie Led. Derfor kan en Kaalorm i det højeste have seksten Ben, men undertiden har den kun ti og i meget sjældne Tilfælde endog kun otte; har en Larve Here Ben, er den en Bladhvepse-Larve. Hos de Larver, som kun har ét eller to Par Ben under Bugen, bliver Gangen ganske ejendommelig, idet Larven da maaler sig frem ved at udstrække Forkroppen og tage Fodfæste med dens Ben, hvorpaa den krummer sig i en Bue og bringer de bageste Ben hen til de forreste. Man har derfor ogsaa givet disse Larver Navn af Maalere. Nogle Larver har en nøgen Hud, medens andre er bedækkede med tætte Haar. Disse sidste er ikke sjældent ordnede i Grupper, som undertiden kan staa langt ud fra Kroppen. Desuden kan Larverne i denne Orden ogsaa have særegne Vorter, tornede eller grenede Takker og hornlignende Udvækster paa Kropledene. Hovedet har en fuldstændig udviklet Bidemund, flere Smaaøjne og korte Følehorn. Sommerfuglelarverne fører en temmelig forskellig Levemaade. Nogle af dem tindes altid enkeltvis, fordi Æggene er bievne lagte enkeltvis, andre udgør hele Samfund og bor da undertiden i et fælles Spind. Med Undtagelse af de blomsterløse Planter tjener vistnok de fleste Vækster til Føde for én eller flere Sommerfuglelarver. I øvrigt gives der ogsaa talrige Kaalorme, som lever skjult, fordi de borer i Træ eller i urteagtige Planters Stængler eller i Frugter eller Rødder. Saadanne Larver er for det meste blege eller graahvide, og enhver af dem gnaver eller minerer som oftest sine Gange paa sin Vis. Adskillige Larver betragtes af Menigmand som giftige, men delte er en Vildfarelse. Derimod har mange Larver hule Haar eller Vorter med bevægelige Sidetakker, hvori der indeholdes stærkt koncentreret Myresyre, som angriber Huden og frembringer Svie, naar man tager fat paa dem. Efter flere Hudskifter opnaar Larverne den fulde Størrelse og er da modne til at forpuppe sig. Puppen er her bedre beskyttet end hos noget andet Insekt, da den overalt omgives af en ledet Ki-tinskal. Der hersker i øvrigt stor Ulighed i Puppens Form og Farve, i den Maade, hvorpaa den befæstes o. s. v., saa at man til Dels af Puppens Udseende kan skønne, til hvilken Slægt Sommerfuglen hører. Saaledes er f. Eks. de kantede, ikke sjældent gyldne eller sølvglinsende Pupper til de fleste Dagsværmere, de saa-kaldte »Chrysalider«, med Halespidsen fæstede til en eller anden Genstand, eller har en Traad om Midten af Legemet og hænger da enten vandret eller lodret. Puppen til de fleste Spindere hviler i en særegen Kokon i Jorden. Naar Sommerfuglen har sprængt