ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
404 DYRENES LIV Puppehylsteret og faaet Fodfæste, sidder den først en Tid lang rolig og hviler sig. Vingerne sidder da som et Par foldede Smaalapper paa Sommerfuglens Ryg, og man kan se, hvor de vokser, idet de paa mindre end en halv Time opnaar den fulde Størrelse. Deres Farve og Tegning er allerede tydeligt til Stede, saa snart Sommerfuglen har forladt Puppen. Fra først af er Vingerne ganske spæde og bløde, men de hærdes snart i den tørrende Luft og kan efter faa Timers Forløb bruges. Opnaar de ikke til den Tid den fulde Udvikling, vil de altid vedblive at være forkrøblede. Dagsværmerne (Diurna) har en slank, kun lidet haaret Krop, store og brede Vinger, som holdes opret under Hvilen, saa at Overfladerne vender mod hinanden, og tynde Følehorn, som har den største Tykkelse i eller ved Spidsen. Dagsværmerne flyver kun om Dagen, men deraf følger dog ingenlunde, at alle de Sommerfugle, som viser sig ved Dagens Lys, hører til denne Familie. Larverne har aldrig nogen tæt eller lang Haarklædning. Pupperne er aldrig omgivne af nogen Kokon, men er for det meste ophængte ved en Traad eller fæstede ved en saadan midt om Kroppen; desuden har de livlige Farver og er meget kantede og ofte besatte med Torne eller Pigge. Lys og Varme udøver en høj Grad af Indflydelse paa denne Families Arter, hvilket fremgaar af deres geografiske Udbredelse og af den Farvepragt, som udvikles hos de Arter, der har hjemme i Lande, hvor Sol- straalerne næsten altid falder lodret I meget nordlige Egne og paa høje Bjærge lever der ingen Dagsværmere, hvorimod man der kan træffe saa vel Ugler som Maa-lere. Man kender omtrent tyve forskellige Sommerfugle, som er ejendommelige for Molukkerne , Filippiner- Svalehale. ne, Ny-Guinea og de øvrige Øer i de samme Farvande, og som af Forskeren Linné fik Navn af »Riddere«. Til dem hører ogsaa vor smukke Svalehale, norsk Svalestjert (Papilio machaon). Den er udbredt over hele Europa og