Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

INSEKTERNE 405 findes tillige paa Himalaya og i Japan. Dens Vinger er svovlgule med større og mindre, sorte Pletter og Ribber, og Bagvingerne, som ender i halelignende Forlængelser, har et smukt blaat Baand af Pletter, til hvilke der slutter sig en herlig rød og blaa Øjeplet. Vingernes Underside har næsten den samme Farve; den er kun mattere og mere gul. I Juli og August ser man denne anselige Sommerfugl færdes i Mark og Skov. Dens Flugt er rask og udholdende. Hunnen lægger ét eller flere Æg paa forskellige Slags Skærmplanter, saasom Kommen, Gulerod og Dild. Den unge Larve er sort med hvide Pletter paa Ryggen og med rødlige Torne; naar den er udvokset, har den grønne og fløjlssorte Ringe, men har da mistet Tornene. Naar man tager den, udkrænges der som et Skræmmemiddel to Kødlapper som en Gaffel i dens Nakke, og den slaar da tillige heftig med Kroppen til Siderne. Kaalsommerfuglene (Pieridae) har i Almindelighed en ringere Størrelse og afrundede, trekantede Forvinger, samt ovale Bagvinger. De er udbredte overalt paa Jorden og er alle Vegne ildesete som Følge af Larvernes Graadighed. Den store Kaalsommerfugl (Pieris brassicae) udmærker sig ved, at Forvingerne har en sort Spids og Bagvingerne en sort Streg paa deres forreste Kant. Hunnens Bagvinger har desuden to runde, sorte Pletter. Bagvingernes Underside er gul med sorte Stænk. Hunnens Vingefang er indtil 6,5 Ctm. Man ser hele Sommeren igennem denne almindelige Sommerfugl baade i Have, Skov og Mark. Paa Kaal, Levkøjer og lignende Planter lægger den flere Hundrede Æg tæt sammen. De gule, sortplettede Larver sidder ogsaa tæt sammen, saa længe de er spæde. Saa snart Kaalormen er udvokset, kryber den op ad en Væg eller en Træstamme og forvandler sig. Puppen overvintrer, og af den fremkommer Sommerfuglen allerede i April eller Maj. Men paa den Tid ser man kun faa af dem; det andet Slægtled, som udklækkes i Sommerens Løb, er derimod meget talrigt. Er Sommeren varm og Efteraaret smukt, udvikles der endog et tredje Slægtled, thi Kaalormen vokser hurtigt og gennemgaar let sine fire Hudskifter, dersom der ikke indtræffer fugtigt Vejr. Skønt baade Landbrugere og Havedyrkere af Erfaring ved, hvor talrige og skadelige Kaalortnene kan blive, haves der enkelte Beretninger om Forekomsten af saa overordentlig store Masser, at de vilde synes utrolige, dersom de ikke skyldtes paalidelige Meddelere. Saaledes viste der sig i 1854 saa mange Kaalorme imellem Prag og Brünn, at de standsede et Jærnbanetog. Skinnerne var nemlig i en Længde af ca. 70 M. tæt bedækkede med Larver, som blev knuste af Jærnbanevognenes Hjul. Herved blev baade Hjul og Skinner saa glatte, at der ikke var den nødvendige Gnidningsmodstand til Stede, hvorfor man maatte bestrø Sporene med Sand og Aske.