ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
INSEKTERNE 429 at mangle Uglernes almindelige Tegninger paa a b a Agatuglen. b Græsuglen. bredt og temmelig almindelig i September og Oktober og efter Overvintringen i April og Maj. Dens Larve æder alle Slags lave Planter. Nogle Ugler har man kaldt Kalotugler (Cucullia), fordi den fremefter tilspidsede Halskrave rager ud over Hovedet; desuden udmærker de sig ved en slank Bagkrop, som naar langt udenfor Vingeranden, og ved de næsten lancetdannede Forvinger. En af vore smukkeste Ugler og overhovedet en meget stadselig Sommerfugl er den 30 Mm. brede Sølvmund (C. argentea). De lysegrønne Forvinger har otte perle-morglinsende Pletter, fire større og fire mindre, medens de smaa, hvide Bagvinger er lidt mørk ladne henimod Randen. I sandede Egne, hvor Markbynken vokser, findes denne Ugle temmelig udbredt og sidder i Juni paa den nævnte Plante. Den grønne Larve er brun- og rødspraglet med en afbrudt hvid Stribe langs Ryggen og med gulhvide Pletter. Puppen over-vintrer. En paa Grund af sin Levemaade interessant lille Slægt er de saakaldte Rørugler (Nonagria). De er ensfarvet graagule som vissent Siv og har en fremstaaende Pandebusk, et hvælvet, glatuldet Bryststykke og en lang Bagkrop. De flyver om Natten fra August til Oktober, altid i Nærheden af deres Ynglepladser. Larverne borer og forpupper sig i Stænglen af Sivplanter, som derved visner i Toppen. Den mest udbredte og største Art er den 4 Ctm. brede almindelige Muskedonner-Ugle (N. tgphae). I Slutningen af det 18de Aarhundrede anrettede pludselig en Larve overordentlige Ødelæggelser i de frankiske og sachsiske Fyrreskove. Larverne sad i Juli i Toppen af de højeste Træer og afaad Naalene fra Spidsen af, indtil Trætoppene i kort Tid blev aldeles nøgne — som afsvedne — og til sidst visnede. Den Larve, der saaledes hjemsøgte Naaletræerne, er grøn med flere hvide Ryglinier og en orangefarvet Stribe langs Siderne. Fra Slutningen af Maj til midt i Juni træffes den i næsten alle Fyrreskove. Den hidrører fra den i April fremkomne Fyrre-Ugle (Trachea piniperda), der er en af de mest brogede Ugler og tillige højst foranderlig baade i Tegning og Farve. I Reglen er Forvingerne og Bryststykket kanel-