Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
430
DYRENES LIV
brune og fint gulspraglede med hvide Ribber og Tværlinier. Bagvinger og Bagkrop er mørkt graabrune.
Under Navn af Agerugler (Agrotis) har man udskilt en Mængde Ugler, af hvilke mange ser smudsige ud og ligner Jorden, paa hvilken de opholder sig, skjulte under Løv; andre har det blandt Ugler sjældne Fortrin, at have brogede Bagvinger, navnlig gule med et mørkt Baand i Randen. løvrigt har de en kraftig bygget Krop, laaddent Hoved og Bryst og ofte en flad Bagkrop.
Larven til Vintersædens Ugle (A. segetum) anretter hvert Aar større eller mindre Skade paa Marker og i Haver. Den er blegbrun med en lysere Stribe langs Ryggen og med fire sorte Pletter paa hvert Led. Dens Hud er gennemskinnende og glinser stærkt. Denne Larve bliver 5,2 Ctm. lang og saa tyk som en Pennepose. Fra August til Oktober (November) tager den stærkt til sig af Raps, Roer, Kaal, Kartofler og Vintersæd, ligesom den ogsaa angriber alle Planter i Haverne. Men man ser ikke meget til den, thi den skjuler sig om Dagen under Stene og Jordklumper eller ved Planternes Rødder og kommer kun frem om Natten for at æde. I Roer og Kartofler gnaver den ligesom Oldenborrelarven Huller og udhuler dem undertiden helt. Den overvintrer som udvoksen. Fra Slutningen af Maj til helt hen i August, men især i Juni og Juli, flyver den om som Sommerfugl. Dens Forvinger er graa-eller gulbrune med sorte Stænk og med tre tandede Tværlinier og to skarpt afgrænsede Midtpletter; Hannens Bagvinger er hvide med gule Ribber, Hunnens graapudrede. Denne ügle er ikke alene udbredt over hele Europa, men ogsaa over en stor Del af Asien, Sydafrika og Nordamerika.
Gulduglerne (Plasia) er talrige i Europa og forøvrigt udbredte over hele Jorden. I Danmark findes der en halv Snes Arter. De udmærker sig næsten alle ved at have Forvingerne prydede med metalglinsende Pletter af Form som de græske Bogstaver y, v eller Z, der synes at være skrevne med Guld eller Sølv. Paa den slanke Bagkrop staar der tætte Totter, og Skulderens samt Brystets Haar-lag danner ligesom en Halskrave. Disse smukke Dyr hviler med
stejlt tagstillede Vinger, og mange af dem flyver ogsaa om Dagen.
Larverne udmærker sig ved at have et lille Hoved og en fortil smal
Krop og ved at mangle de forreste Bugfødder, saa at de kryber
som Maalere og gerne hviler med en buet, fremtrukken Forkrop. De lever alle frit paa urteagtige Planter og danner for det meste paa Foderplanten et løst Spind for Puppen.
Gammauglen (P. gamma) hører til de Arter, hvis Forvinger er prydede med et Sølvbogstav i Form af y (gamma). Den er den almindeligste og mest udbredte af hele Slægten. Vi finder den i Mark og Skov, paa Enge og i Haver, og alle Tider har den meget travlt med at suge Honning af alle Slags Blomster. Larven er gulgrøn med hvide Længdestriber. Den lever paa forskellige lave