Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INSEKTERNE
439
Faner, Kroppen og især Benene er lange og fine, Hovedet er rundt, Sugesnabelen lang og Følerne staar langt frem. Larverne lever frit paa lave Planter eller Buske, paa hvilke de forpupper sig i løse Spind, dersom de ikke gaar i Jorden. Det femfing-rede Fjermøl (Pterophorus pentadactylus) er snehvidt og en af de største og mest udbredte Arter. Det findes over hele Europa med Undtagelse af det høje Nord. Det smukke mangefingre de Møl (Alucita polydactyla) med seksflngrede Vinger er almindeligt i Mellemeuropa. Larven lever paa Kaprifolium.
Hoved med Sugesnabel af en Flue (set fra Siden, st. forst.), o Øje, s Snabelens Sugeskive, der dannes af to bløde Læber, m Mund-aabning, aa Aandehul paa
Brystet.
De Tovingede (Diptera), hvortil bl. a. hører Fluer og Myg, adskiller sig fra alle andre Insekter ved kun at have to Vinger. Desuden har de en Sugesnabel, som dog kun i de færreste Tilfælde bruges til at suge Blod med, og gennemgaar en fuldstændig Forvandling. Benene har en femleddet Fod, hvis yderste Led (Metatarsus) i Almindelighed er forlænget og ender i to Kløer. Imellem dem findes der ofte en Biklo, men endnu tiere to eller tre Fodpuder (Paletter), ved hvis Hjælp Fluerne kan gaa paa de glatteste Flader. Hos mange Familier findes bag Vingen et mindre eller større Skæl, et Rudiment af andet Vingepar, under hvilket der til Dels eller ganske er skjult en saakaldt »Svingkølle«. Øjnene optager den meste Del af Hovedet; de er nøgne eller haa-rede og støder hos mange Hanner sammen med Issen, medens de altid er adskilte hos Hunnerne, om end ofte kun ved en smal Pandestribe. I Reglen har de Tovingede tre Biøjne. De Tovingedes fodløse Larver (Maddiker) opholder sig i Vandet, i Jorden, i raadnen-
de dyriske eller vegetabilske Stoffer, i levende Planter, hvis Opløsning de befordrer, ja endog som Snyltedyr i andre Larver eller i varmblodede Dyr. Bortset fra Opholdsstedet, er her to væsentlig forskellige Slags Larver at lægge Mærke til. De mere udviklede har et haardt, fast Hoved med ufuldkomne, men dog forhaandenværende Munddele, Følehorn og vel ogsaa Øjne, de mangler egentlige
Ben, men har i Stedet for dem stive Haar eller stivhaarede Vorter, som yder god Tjeneste under Krybnirigen, uden dog at kunne hæve disse Larver op over Maddikernes Standpunkt. Hos den anden,
Fluens Fod med Hæftebladene