Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

440 DYRENES LIV meget talrigere Række kan der ikke skelnes noget Hoved ; Kroppen har kun en mere tilspidset, samt en tykkere, for det meste afstumpet Ende. Den spidse Del kan trækkes ind i de bagved liggende Fluens Udvikling. A Larve. B Tøndepuppe. C Fluen, a Gat. aa Aandehuller. Linierne ved Siden af Figurerne angiver de virkelige Størrelser. gene og Tøndepapper hos Fli gelser fra denne Regel. Dele at Legemet, og den er enten kødet eller har to lodret imod hinanden virkende, mørke Hornkroge, som udgør Munddelene. Disse tjener baade til dermed at løsrive Føden og lil at holde fast med under Krybningen. De saa-ledes nævnte Forskelligheder svarer nøje til Forvandlingen, idet de førstnævnte afkaster deres Larvehud og bliver til Pupper, som tydelig røber de enkelte Dele af det fuldkomne Insekt, hvorimod de sidste ikke afkaster Huden, men trækker sig ind i den, hvor-paa den hærdes til Tøndepuppe. Egentlige Pupper findes hos Myg-rne; dog er der ikke faa Undla- Myggene (Tipulariae) kendes let paa den lange, spæde Krop, paa de traaddannede Ben og paa de mangeledede, ofte ualmindelig smukke Følehorn. De er overordentlig talrige, og i vandrige Egne kan de blive meget besværlige. Stikkene hidrører dog alene fra Hunnerne; thi Hannerne har kun travlt med at »danse« i Luften. I Troperne kalder man de stikkende Myg Moskitoer, — en portugisisk Benævnelse for Myg eller Flue (jnusca) ■— og mange Egne, især langs Floderne, er næsten ubeboelige paa Grund af disse Dyr. Myg lever som Larver og Pupper i Vandet. Herom skriver W. Dreyer bl. a.: »Afrika er som andre Tropelande slrøgvis i høj Grad plaget af Moskitoer, Myg af forskellige Slægter, hvis Bid eller Stik kan gøre Livet i nogle Egne næsten uudholdeligt for fremmede til visse Aarstider. Og Afrika er tillige over store Strækninger hærget af Malaria, der gør Opholdet i nogle Strøg næsten absolut dræbende for alle Europæere. Ingen havde tænkt paa at sætte disse to Ting i Forbindelse med hinanden, det var Nutidens Videnskab forbeholdt at gøre saa i det sidste Aarti af det svundne Aarhun-drede og derved fejre en af den eksakte Forsknings største Triumfer. Det er lykkedes ved Samarbejde mellem en Mængde Forskere at føre Bevis for, at Malaria skyldes nogle mikroskopiske Blodsnyltere, overførte fra Person til Person ved Myg, der fungerer som Værter for Parasitterne under et af deres Udviklingstrin. For Vestkystlandenes Vedkommende er navnlig Anopheles costalis og A. funestas af Betydning som Smittebærere for Malaria. De