Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

INSEKTERNE 441 lægger Æg i stnaa Ferskvandspytter, der ofte vrimler af deres Larver. Hvor der er mange af den Slags Vandhuller, er der ogsaa rigeligt af Malaria. De Parasitter, som fremkalder denne Sygdoms forskellige Former, er lavt organiserede, dyriske Væsener af Protozo’ernes Gruppe og af Slægten Hæmamibida. Undersøger man Btodet af en Malariapatient under Mikroskopet, vil man i de røde Blodlegemer finde disse uhyggelige Gæster; de har Form som Amøber (se senere) og deres Legemer indeholder Korn af et sort Farvestof, Melanin, fremkommen ved Omdannelse af det røde Blodfarvestof, Hæmoglobinet. Under Sygdommens Gang tager disse amøboide Væsener hurtig til i Størrelse, indtil de har naaet Modenhed. Nogle af dem omdannes da til »Sporocyter«, i hvilke der uden Befrugtning dannes Sporer, som frigør sig, angriber nye Blodlegemer, bliver til nye Sporocyter o. s. v., hvorved de vedligeholder Sygdommen og forplanter deres Slægt kønsligt. Andre af »Amøboiderne« bliver derimod til »Gametocyter«, af hvilke nogle svulmer op og udsender en Masse yderst fine, bevægelige Traade, »Mikrogamer«, der løsriver sig fra Modercellen og farer om i Blodvædsken under voldsomme Bevægelser. Disse Traade er det mandlige Befrugtningselement, svarende til højere Dyrs Spermatozoer. I andre, de kvindelige, af Gametocyterne danner der sig et enkelt, forholdsvis stort Legeme, et Æg, der opløses af de bevægelige Mikrogameter og befrugtes af dem. Denne Befrugtning finder imidlertid, saa vidt man ved, aldrig Sted i Blodet, medens det cirkulerer i Aarerne, men først nogle Minutter efter at det paa en eller anden Maade er udtømt af disse. Man iagttager den stedse i Blod med modne Snyltere, ganske kort efter at det er blevet opsamlet og bragt under Mikroskopet. Under naturlige Forhold finder Befrugtningen Sted i Maven paa Anopheles, der paa det rette Tidspunkt har suget Blod af en malariasyg. Derefter arbejder den befrugtede Hun-Parasit sig ud gennem Myggens Mavesæk, til hvis Udside den fæster sig. Her vokser den stærkt, og der dannes, forudsat at Temperaturen er tilstrækkelig høj, ved Celledeling af Ægget Tusinder af spindelformede Smaalegemer, der af nogle kaldes Sporer, men som altsaa er fremkomne ved kønslig Formering. Den dem omgivende Kapsel sprænges nu, og »Sporerne« fordeler sig, formodentlig transporterede af Myggens Blod, til alle dens Legemsdele, bl. a. ogsaa til de store Spyt- eller Giftkirtler i dens Hoved og Bryst, som sender deres Sekret gennem en yderst fln Kanal ud i Sugemundens midterste, hule Stilet. De i uhyre Masser i Spytkirtlerne ophobede »Sporer« føres, naar Myggen paa ny stikker et Menneske, ind i dennes Væv og Blod, hvor de udvikler sig til de amøbelignende Væsener, som angriber de røde Blodlegemer og volder et Malariaanfald. Vi har altsaa her et Sammenspil mellem tre Dyr — i denne Forbindelse tør vi vel nok kalde Mennesket Dyr —, nemlig Hæ-