Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PIGFINNEFISKENE
37
ligesom saa mange andre Fisk. I Nærheden af Kysten tildrager Flokke af disse Fisk sig meget hurtigt Maagers og Stormfugles Opmærksomhed, og disse iler da til for at gøre Bytte. Derved bliver Synet endnu mere tiltrækkende; thi Fuglene maa paa Grund af Flyveknurrens Hurtighed opbyde hele deres Flyveævne for at bemægtige sig den. Flyveknurrens Kød er saa magert og haardt, at det ikke lønner sig at fange denne Fisk.
Ulkenes (Cottas) Hoved er bredere end den trinde, kiledannede Krop; desuden er det fladt og væbnet med Pigge eller Knuder. Det brede Gab har Raspetænder, og Brystfinnerne er meget store. Disse Fisk mangler Skæl og minder ved deres spraglede Hud om Padderne. De har i det hele et frastødende Udseende.
I Norden er især to Arter hyppige, almindelig Ulk, norsk: Marulk (C. scorpius) og langtornet Ulk, norsk: Dværgulk (C. bu-balis). Den førstnævnte har tre Pigge paa den forreste Del af Gællelaaget og en glat Sidelinie, medens den anden Art har fire Pigge, af hvilken den øverste er meget lang, samt en skællet Sidelinie. I Farve er der ikke Forskel paa disse to Arter, hvorfor Fiskerne heller ikke skelner skarpt imellem dem. De er begge mørke paa Ryg og Hoved, paa Siderne marmorerede med en lysere Tegning og lyse under Bugen, der hos Hannerne er orangefai vet. Endnu skal nævnes Hornulken (C. quadricornis'), som findes i Østersøen. Den er af samme Størrelse som den almindelige Ulk, 15—25 Ctm. lang, og kendes især paa, at den har fire svampede Benknuder paa Hovedet og Gruber i Ansigtet. — Alle disse Ulke fører væsentlig den samme Levemaade som den almindelige Ulk, om hvilken Krøyer anfører følgende: »Den udmærker sig ved Graadighed i Forbindelse med Dumhed og Dorskhed. Som et træffende Bevis paa dens Dorskhed mener jeg, det maa betragtes, at Søfolk, som undertiden morer sig med at stikke den med Baads-hager paa 1 x/2—2 Meter Vand, almindelig er heldige deri. Ved første Forsøg saa jeg en Gang Baadshagen fæste sig i Bunden tæt ved Siden af Ulken, som ikke bevægede sig af Stedet; ved det andet Forsøg berørte Baadshagen dens Halefinne, hvorved den foranledigedes til langsomt at flytte sig et eller to Skridt; Sømandens tredje Forsøg foretoges atter med uheldigt Udfald, idet Baadshagens Spids gik i Bunden ved Siden af Ulken; dog nu skjulte den sig med lidt mere II under en nærstaaende Tangbus^. Den Graadighed og Glubskhed, hvormed Ulken bider paa Krogen, har i Forbindelse med dens hæslige Ydre og dens ringe Brugbarhed gjort den meget forhadt hos Fiskerne i hele Danmark. Ulken forekommer, saa vidt jeg har bemærket, paa ethvert Slags Bund, dog maaske helst, hvor en rig Vegetation findes, og hvor Vandet ikke er meget dybt. Den er blandt de Fisk, som oven Vandet lader en knurrende Lyd høre. Dens Næring bestaar i smaa Fisk, Orme og især i Krebsdyr.«
I Ferskvand lever Flodulken (C. gobio'), som ogsaa findes i