ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
38 DYRENES LIV den indre Østersø. Mærkeligt er det, at der i en Del af Søerne og Elvene i Norges indre Egne findes en fra Sydeuropa bekendt nærstaaende Art, Sandskred (C. poecilopus). Flodulken er en lille Fisk paa 12—14 Ctms. Længde, graalig paa Ryggen med Pletter og Tværbaand og hvid under Bugen. Den holder især af klart Vand og Sand- eller Stenbund, da den gærne skjuler sig under Sten. Dens Bevægelser er overordentlig hurtige, og den er meget graadig. Allerede Linné har meddelt, at den bygger Rede og hellere opofrer sit Liv, end den forlader Æggene; Hannen tager sig nemlig ivrig af disse og vogter dem. Erfarne Fiskere fortæller, at Hannen i Legetiden udsøger et Hul imellem Stene og forsvarer dette imod enhver anden Han, som vil tage det i Besiddelse, med el saadant Raseri, at der kan opstaa langvarige Kampe, som først ender med en af de kæmpendes Liv. I Kamptiden skal man ogsaa af og (il fange Flodulke, som har Modstanderens Hoved i deres Gab uden at kunne sluge det. Saa snart Hunnen har lagt sine Æg i Ynglehulen, svømmer den bort, hvorpaa Hannen overtager Tilsynet med dem og bevogter dem i fire til fem üger uden at fjærne dem. Den er lige saa modig som udholdende og bider som rasende i den Stok, hvormed man vil jage den bort. Panserulkene (Agonus) har et langstrakt Legeme med Rækker af store Skjoldplader, hvorved Kroppen bliver kantet. Hovedet er stort og væbnet med Spidser eller Torne, som paa Snuden er bøjede bagud. I danske Have og helt op til Norges Nordkyst lever den omtrent 15 Ctm. lange europæiske Panserulk, norsk: Skægulk (A. cataphractiis), der om Vinteren findes paa dybt Vand, men om Sommeren drager ind til Kysten, hvor den helst skal holde sig til Flodmundingerne. Ungerne undergaar en betydelig Forandring og faar først paa et forholdsvis langt fremrykket Stadium det Udseende, som de ældre har. Til en egen Slægt hører en Fisk, som kaldes Malarmaten eller Panserfisken (Peristethus cataphracturn) og ogsaa fortjener det sidste Navn, da den er den bedst beskyttede af alle Europas Fisk. Hele Kroppen er nemlig dækket af Benskjolde, og fra Snuden udgaar der to lange, fremstaaende, gaffeldannede Knogler. Kroppen er omtrent 30 Ctm. lang og i Tværsnit næsten ottekantet. Overkæben staar frem over Underkæben. En af Underkæbens Skæg-traade er grenet. Panseret er sammensat af 8 Rækker Skjolde, som danner skarpe Kanter, hvor de slutter sammen. For Resten er det en pragtfuld Fisk: Ryggen er rød, Siderne gyldne og Bugen sølvhvid; Brystfinnerne er røde og Rygfinnen brunlig violblaa. Panserfisken er ikke sjælden i visse Dele af Middelhavet, saasom ved Provence og Syditalien; af og til er den ogsaa fanget ved Englands Kyst. Den lever ensomt, opholder sig altid i Dybet og nærmer sig kun Kysterne for at lege. Som Bevis paa dens Færdighed