PIGFINNEFISKENE
39
i at svømme anføres, at den undertiden skal skyde en saa stor Fart, at den knuser Snuden imod Klipperne. Da dens Kød er velsmagende, er den meget søgt, men — dens Panser giver ikke efter for Køkkenkniven. Derfor er Tillavningen ogsaa ret ejendommelig, idet Fisken først maa skoldes, ja næsten koges for at faa Pansret løsnet, inden Kødet kan blive tillavet.
Fjerulkene (Pier-ais') hører til Indiens pragtfuldeste Fisk og har faaet Navn af Brystfinnerne, som ved dybe Indskæringer minder om Svingfjerene paa Fuglenes Vinger. Skællene straaler i livlige og forskellige Farver. En af de bedst kendte Arter er den, som
med Urette kaldes »Flyveulk« (P. volitans). Man mente nemlig i sin Tid, at den kunde flyve, men man opdagede snart, at dette var en Vildfarelse, da de dybtspaltede Finner aldeles ikke kan tjene til Flugt. Den kan blot springe op af Vandet ligesom saa mange andre Fisk. Flyveulken er ikke en Gang en hurtig Svømmer, men ligger som andre Ulke skjult imellem Stenblokke og farer først frem, naar den sporer sit Bytte. Den vejer omtrent 1 Kilo og bliver 20—30 Gtm. lang. Farven er prægtig rosenrød med brune, parvis ordnede Tværstriber; Finnerne, hvis bageste Del er gulagtig, er ligeledes tegnede med brunlige Baand. Denne Fisk, hvis Kød skal være velsmagende, er almindelig udbredt over hele det indiske Hav lige fra Afrika til Australien.
I Modsætning til Flyveulken frembyder Sadelhovedet (Pelor